Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er min mor syg?

Kære brevkasse jeg er 15 år og har en mor som er begyndt at være Sagen er den min mor råber af mig og mine to søstre hver aften og hun prøver hele tiden at starte en diskussion med os. Min ældste storesøster er 18 år og kan nogle gange godt være en lidt svær opgave for min mor, derfor er min mor intuition ift. hende at hun skal forsvare hende selv overfor hende. Altså de råber og skriger altid af hinanden. Jeg tror at det er stress min mor lider af blandt andet fordi hun har ikke overskud til at rode op, hun sover dårligt om natten, hun har en kort lunte osv.
Jeg har prøvet at sige stille og roligt at hun skulle prøve at søge hjælp men så får hun det sygeste flip hvor hun begynder at råbe “ER DET MIG DER ER NOGET GALT MED?? I HAR ALTID SÅ FUCKING ONDT AF JER SELV!!! PRØV AT KIG JER SELV I SPEJLET FOR EN GANGS SKYLD!!” min yngste søster på 11 begynder for det meste at græde, men hun sover stadigvæk inden hos min mor. Og når de så går i seng bliver de gode venner igen og bagtaler mig og min ældste søster, næste morgen lader alle altid som ingen ting og det samme sker igen om aften.

Jeg håber virkelig I ved hvad jeg skal gøre, jeg har oplevet at mine karakterer er begyndt at falde på grund af alt den uro i hjemmet….

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Hvor er det fint at du skriver ind til BørneTelefonen med dine bekymringer, og at du har prøvet at snakke med din mor om tingene.

Du fortæller at du er bekymret for om din mor lider af stress, da hun ikke har overskud til at rydde op, og samtidig har en kort lunte. Du fortæller også at hun sover dårligt om natten.

Jeg kan ikke svare på om din mor har stress, men jeg ved at man mister sit overskud og sin lunte, når man ikke får sovet nok. Søvnmangel kan have store konsekvenser både fysisk og psykisk.

Men uanset om din mor har stress eller ej, kunne det godt lyde som om, at hun ville værdsætte en hjælpende hånd til de ting hun selv synes kan være svært at rumme lige nu. Som fx oprydning. Det er heldigvis noget i alle tre kan hjælpe hende med. I kan også alle svinge både støvsugeren og en støv klud, vaske op, og lægge tøj sammen.

Den slags hjælp i hjemmet elsker forældre at få. Især hvis de ikke skal bede om det.

Men jeg forstår godt at skænderierne er meget ubehageligt og at det fylder meget i dig.

Jeg tænker på om det mon var en mulighed at sende din mor en sms? Hvor du skriver at du elsker hende, og at du gerne vil hjælpe til med at stoppe skænderierne. Og så spørger hende hvad hun har brug for? Hvad der for din mor, skulle til, for at undgå at der bliver råbt om aftenen?

På den måde kan du måske undgå at hun føler sig angrebet og skyldig, som du beskrev efter at du havde prøvet at råde hende til at få hjælp.

For hvad er det egentlig der gør at hun ikke sover om natten? Det kan man godt spørger ind til på en omsorgsfuld måde. ”Har du heller ikke sovet godt i nat mor, hvordan kan det være?”

Har du mon en moster, en mormor, eller en af din mors veninder som du ville kunne snakke med om det? Det kunne måske være rart at rådet om at søge læge kom fra en udefra. Måske fra en din mor er særlig tryg ved og stoler på.

Du har også den mulighed at snakke med din lærer om det, så din lærer kan træde til og tage den snak med din mor, ”Din datter er bekymret for dig, jeg tænker på hvad der mon sker i dig for tiden.” Det kan dog måske også virke lidt grænseoverskridende for din mor, så jeg vil helt sikkert råde dig til at få åbnet for snakken med hende selv – som det første.

Hvis ingen af delene hjælper, og det stadig står slemt til, har du mulighed for at kontakte din kommune som så hjælper jer. Nummeret til kommune kan du finde på kommunes hjemmeside, og på dit gule sygesikringskort. På kortet står også dit cpr nr. som du bliver bedt om at oplyse når du ringer dertil.

Jeg håber du har mod på at snakke med enten din lærer eller en der er tæt på din mor, så i kan få noget hjælp.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat