Brev

Er min mor psykisk syg?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 20 år

Mange tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du bliver i tvivl om hvorvidt din mor er psykisk syg eller ej, for det kan være svært at tolke de forskellige reaktioner, som du beskriver, at hun har.

At bo tæt sammen med en forældre, som tidligere har været syg og som selv har været igennem mange ting i sin barndom, kan sætte dybe spor i de næste generationer. Nogle af de mindre gode oplevelser man har fra sin egen barndom/ungdom, kan man komme til at tage med sig videre - også selv om det egentlig ikke er noget, man har lyst til. Det kan dog være meget svært at ændre på.

De forældre kan komme til at være på samme måde, som andre engang har været over for dem. Også selvom det ikke var planen. Dette kan være en forklaring - men absolut ingen undskyldning.

Om din mor er psykisk syg, kan være svært for mig at svare på. Ud fra det du beskriver, kan det godt lyde som om, at din mor har store udsving og måske mangler overskud og jeg tror aldrig, at det er skadeligt at snakke med nogle om de udfordringer man af og til oplever som menneske - jeg er dog ikke sikker på, at din mor er et sted lige nu, hvor hun tænker, at det er en god idé. 

Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at du finder styrken til at holde fast i dig selv og dine værdier. Allerede ved at skrive dette brev og sætte ord på din situation, har du være med til at tage en beslutning om, hvad der føles rigtigt for dig. Grunden til at jeg skriver til dig (og om dig) er fordi jeg tror, at det er her du skal starte. Det er vigtigt at du finder frem til hvad DINE ønsker og behov er og derefter prøve at leve efter dem.

Du skriver, at du ikke kan snakke med din mor…men kan du mon snakke med din far? Han oplever måske nogle af de samme ting, som du gør og måske kan han være en hjælp og støtte for dig. Sammen kan I måske snakke nogle af de ting igennem, som du kan mærke frustrerer dig og sammen kan I måske hjælpes ad med at lave en plan som er holdbar for dig, når/hvis du skal være sammen med din mor.

Jeg tænker, at det er vigtigt at du ikke går alene med dine tanker og følelser omkring din mor. Måske er hun til at snakke med på et tidspunkt, hvor hun er i godt humør. Det er altid godt, at starte en lidt mere seriøs samtale, når der er overskud til det. Hvis du vælger at snakke med din mor, så er det vigtigt, at du fortæller ud fra dig selv og hvordan du har det. Måske kan I lave nogle aftaler, så din mor ved, hvornår hun er ved at gå over grænsen for, hvad du tænker er okay. Det er vigtigt at have afstemt forventningerne, således at der ikke opstår en masse spændinger imellem jer. Og måske skal du være forberedt på, at det kan slå fejl - men forhåbentligt også lykkes.

Da du nu er blevet 20 år, kan en mulighed også være, at du begynder at overveje, om det måske vil være bedre for dig, at finde dit eget sted at bo. Måske kan det hjælpe på, at du selv kan være med til at vælge til og fra over for din mor. Du kan være sammen med hende, når du selv har overskud og trække dig lidt tilbage, når du har brug for en pause. Det kan blive et bedre forhold at være på afstand af hinanden, så du kan vælge, hvornår/hvis I skal være sammen og hvordan. Hvis du er studerende, er det muligt at flytte på kollegie eller du kan undersøge om der er nogle som mangler en roommate at dele din lejlighed med i den by, hvor du bor.

Det er også en mulighed at få mere rådgivning if. til psykiske sygdomme. Her er et link til børn og unge, når mor eller far har en psykisk sygdom. Måske kan det hjælpe dig med at finde vej i det eller få mere viden om, hvad det er der sker med din mor? Læs mere her:  http://www.psykiatrifonden.dk/viden/gode-raad-og-temaer/naar-mor-eller-far-har-en-psykisk-sygdom.aspx 

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover!

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat