Er min familie ved at gå i “opløsning”?
Hej, jeg har her det seneste stykke tid følt, at min familie på en måde er ved at gå i opløsning.
Mine forældre er hele tiden oppe og skændes, altså virkelig, det er over 2 måneder siden de har være “rigtige venner”.
Det lyder måske ikke af så meget, for jeg ved godt, at det er normalt, at ens forældre er uvenner, men når de er uvenner så længe ad gangen efterlader det et kæmpe pres på mig, som jeg simpelthen ikke kan holde til.
Jeg føler, at jeg skal gøre rigtig mange ting, fordi de ikke lige orker det and so on. Altså, det er dem, der er forældrene i det her hus, det er dem, der skal få det hele til at hænge sammen, ikke mig.
Som en 15 årig forvirret teenager kan de simpelthen ikke forvente at det er mig der holder huset sammen, og det er bestemt noget jeg synes, at jeg har givet udtryk for.
For et par dage siden brød jeg grædende sammen overfor min mor og fortalte hende, hvordan jeg har det med alt det her, og at jeg godt ville snakke med dem begge to, er der sket mere med det? Nej. Det er helt glemt. Som om det aldrig er sket.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op, jeg føler mig ikke længere “hjemme” i mit hjem, da jeg egentligt helst vil undgå at være nær alt det kaos..
Well, jeg håbede egentligt bare på, at I kunne give mig nogle fifs til, hvad jeg skal gøre, for jeg ved som sagt virkelig ikke, hvad jeg skal stille op.
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.