Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er måske deprimeret, og kan ikke snakke med nogen om det.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit ærlige og modige brev.

Når jeg læser dit brev kommer jeg til at tænke på flere ting. Det første jeg tænker på er, hvor moden og betænksom du er.

Du er god til at mærke efter hvordan du har det. Vores styrker er med til at gøre os til dem, vi er, men kan også være vores svaghed. For jeg kan godt forstå, at du gerne vil hjælpe dig selv og klare dine egne problemer.

Men lige nu er det vigtigt, at du lytter til den stemme inden i dig, der fortæller dig, at du ikke er ok og har brug for noget hjælp til at få det bedre.

BørneTelefonen ville måske være et rigtig godt sted for dig at starte? Her er du anonym, du kan ringe når du føler dig klar og vigtigst af alt vil du blive mødt af en voksen, der vil lytte til dig, støtte dig, ikke dømme dig men i stedet gøre alt hvor han/hun kan for, at I sammen kan finde ud af hvad der skal til for at du kan få det bedre - det fortjener du!

Jeg tænker også at du nok har ret i at dine bekymringer omkring din farmor påvirker hvordan du har det. Selvom du siger dine forældre ikke kan lide din farmor tænker jeg at det nok ville være en god ide at du fik set din farmor noget mere og måske sagt dine bekymringer højt til hende. Hvis I har et godt forhold kan du måske få en god snak med hende om hvordan du har det?

Det virker til du har en dejlig familie, som du er glad for? Deres udtalelse omkring din kusine, har måske gjort du ikke lige har kunnet tale med dem om hvordan du har det? Det kan jeg godt forstå, men de aller fleste familie er nu glade for, når deres børn fortæller hvordan de har det og står klar til at lytte og hjælpe. Om man har en depression, er kun lægen der kan afgøre dette. Vi oplever alle ting i livet, der gør os kede af det eller usikre. Ting, som vi har brug for støtte til at tale om og tackle. Måske du kan vise dine forældre dit brev og mit svar, det kan være en god måde at få startet en vigtig snak. I brevet er du åben og ærlig om de tanker og følelser du går med lige nu. Og herved behøver du ikke at skulle sige det højt som en start, men kan vise det på skrift. Det ved jeg har være hjælpsom for andre.

Lige nu sker der en masse i dit liv, som gør at du har brug for noget ekstra omsorg og støtte, håber du finder modet til at få talt med nogle voksne om det.

Kærlig Hilsen BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat