Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er ked af det heletiden

Kære brevkassen

håber i kan hjælpe mig

Jeg går og er ked af det heletiden over jeg savner min mor og far
Men kommer aldig til og se dem mere

Mor døde detsvære i 2014 og far døde detsvære i 2015

Og bor på et bosted hvor jeg på en måde er glad for at være bortset fra en af de andre taler ikke pænt til mig

hvad gør jeg

Mvh A

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Mange tak for dit brev.

Det gør mig ondt at høre, at du har mistet både din mor og far. Jeg forstår godt, at det er svært at være dig, for når man mister sine foældre bliver hele ens liv anderledes. 

Jeg ved fra andre børn og unge, der har mistet, at der er mange overvældende følelser. Også svære følelser som fx vrede, angst og magtesløshed. Du skal vide, at der ikke findes nogen rigtig eller forkert måde at være på, når man har rmistet nogen så nære som ens forældre. Hvordan man reagerer og sørger er meget individuelt. Men mange vil opleve, at de går ind og ud af de svære følelser. Du kan det ene øjeblik være glad, rolig og i gang med et eller andet sjovt for så i næste øjeblik at blive trist, ked af det og overvældet af savnet.

Oftest er processen med at være ked af det længerevarende, og det er derfor helt okay, at du stadig er ked af det. Der er intet mærkeligt i det. Med tiden vil du nok opleve, at savnet af dine forældre bliver mindre i perioder. Savnet vil aldrig forsvinde, men du vil finde en måde at leve med det, så det ikke fylder så meget. 

Når jeg læser dit brev kommer jeg til at tænke på, om der mon er nogle af dine venner eller bekendte, der ved, hvordan du har det? Når jeg spørger, så er det fordi, at det er rigtig vigtigt at få delt med andre, hvor ked af det man faktisk er og hvordan man har det. Det kan være meget opslidende og hårdt at bære rundt på alene. Det er der ingen, der skal. 

Er der nogen der er gode at snakke med, når du er ked af det? Det kunne være en sød ven, et familiemedlem, en lærer eller en af dine venners forældre?

Der findes en rådgivning, der hedder Børn, Unge og Sorg. Her kan du blandt andet chatte eller ringe ind og tale med andre unge som har mistet. Nogen gange kan det være rart at tale med nogen som også har mistet en forældre. Deres hjemmeside er: www.bornungesorg.dk.

Ellers så tænker jeg, at jeg vil forslå dig at ringe ind til os på BørneTelefonen og tale med os. Jeg tror det vil være godt for dig at tale med en sød voksen. Vores nummer er 116111.  

Det lyder ikke sjovt, at der er en der ikke taler pænt til dig. Det har du på ingen måder brug for. Er der en af de voksne på bostedet, du kan tale med om det? For de skal hjælpe dig i sådanen situation. 

Mange kærlige hilsner BørneTelefonen

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Sorg Andre der kan hjælpe dig

Sorglinjen og andre sorgtilbud

Tilbud til dig, der har mistet eller lever med en syg forælder eller søskende
Læs mere

Sorggrupper

Her kan du finde en gratis sorggruppe tæt på dig
Læs mere

Når far og mor bliver syg

Hjemmeside til dig, der lever med en alvorlig syg forælder eller har mistet en
Læs mere
Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat