Brev

Er jeg sindsyg hvis jeg har gjordt selvskade

hej

jeg er mega forvirret lige pt.

igår tog jeg en saks og skår i mit lår, ingen ide hvorfor.

ja har haft problemer om nogen i min familie har cancer og nogle lige døde, drenge problemer, er også rigtig usikker på mig selv og især krop.

men det underlige er at jeg er altid så skide glad og positiv, og har ingen ide hvordan jeg skal sige det til mine forældre og lærer og andre. nogen af mine venner ved det da jeg brud ud i græd.
men vil gerne sige det til nogen så de bevist om det, ikke fordi jeg nogensinde vil gøre det igen.

men er bange for at folk tænker jeg sindsyg og burde gå til psykolog, sorry to say men føler ikke de kan hjælpe mig.

er i tvivl hvordan jeg skal fortælle mine forældre om det.

knus

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 15 år. 

Hvor er det godt, at du har valgt at skrive herind. Jeg vil starte med at sige, at jeg bestemt ikke tror, at du er sindsyg! 
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil sige det højt til nogle voksne. Det er også rigtig vigtigt, at du får det gjort. Så det vil jeg gerne hjælpe dig med. 

Du skriver i dit brev, at du altid er glad og positiv. Det er rigtig dejligt, at du er det og det er nogle gode egenskaber at have. Men af og til kan man komme til at gemme sig bag en positiv facade, selvom man har det svært indeni, og så er det som du skriver vigtigt at få talt med nogle voksne. Derfor så godt, du har lyst til at dele dine tanker og følelser med dine forældre, så de kan lytte og støtte dig til at få det bedre.

Hvis det er lettere for dig, at skrive om det, ligesom du har skrevet herind til BørneTelefonen, så kunne du vælge at skrive et brev til dine forældre. Du kan også overveje at vise dine forældre brevet til os og mit svar. Det kan være en god måde at få startet en svær snak.

Selvskade handler om følelser, følelser som er svære. Det kan for nogen være en måde at prøve at tackle følelserne på. Det virker til, du blev overrasket over din egen handling og derfor nu beder om hjælp. Og der er hjælp at få. Jeg håber du vil fortælle dine forældre om denne oplevelse, så du kan få redskaber til at tackle de svære følelser, så du forhåbentlig kan undgå at selvskade i fremtiden. Jeg kan også foreslå du går ind på LMS`s hjemmeside (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) www.lmsos.dk, her kan du læse mere og få råd og vejledning. Der findes også råd til dine forældre, så måske I kan kigge på siden sammen?

Hvis du ikke synes det med brevet er en god idé, så kunne du få hjælp fra en af dine venner, som ved du er ked af det. Din ven ville kunne hjælpe dig med at få det sagt til dine forældre. Så sidder du ikke og skal fortælle det hele alene. Det kan være rigtig rart at have nogen at støtte sig til, når man skal tale om ting, der kan være svære at tale om. 

De bedste hilsner fra BørneTelefonen. 

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat