Brev

Er jeg selvisk

Hej. Jeg er 14 år og har boet med min mor alene siden jeg blev født.

Hun har ikke haft en kæreste siden min far, som skred da hun var 5 måneder henne, til min idag papmor. Men de sidste måske 2-3 måneder har en af min mors venner besøgt os ofte og spist med til aftensmad. De har også gået ture sammen, og jeg har en følelse af at de ik bare er venner. Jeg har aldrig oplevet dem være “rigtige” venner før men mere at de havde fælles venner og på den måde sås.

Hans kone døde sidste sommer, som jeg holdte meget af. Jeg føler at de er enormt akavede når jeg er til stede men snakker løs og har hovederne helst tæt sammen når jeg går. Han går også først sendt om NATTEN. Som i ved 2-2:30 tiden. Hvad der er totalt unormalt for min mor som altid er træt 20 og senest går i seng 00:30, og det er når jeg holder hende oppe.

Skal også konfimeres næste år og vi talte om gæste listen. Jeg nævnte så at der måske ville blive ændret lidt i den hvis mig eller min søster fik en kæreste og så sagde hun at det også kunne være hun fik en kæreste. Det virker sikkert ligegyldigt men sådan taler hun ik normalt, altså det er så meget ik hende.

“Problemet” er bare at jeg blir virkelig sur hver gang hun fortæller han kommer på besøg. Det ødelægger totalt min dag, og nogle gange også dagen efter. Jeg føler mig selvglad og overtænkende, for det kunne jo bare være hun havde en ven af modsatte køn. Jeg vil virkelig bare ikke ha en papfar! Jeg har altid bare været vand til at det er mig og min mor, så hvad sker der hvis hun har fået en kæreste.

Han er en flink nok fyr, men vil ha min mor for mig selv og får det helt dårligt af at tænke på at hun kunne ha en kæreste. Er ik jaloux, det er bare en tanke jeg har det svært ved.

Er jeg selvisk?
Ønsker jeg ik det bedste for min mor?
Er jeg er dårligt menneske?
Eller overrækker jeg bare alting?
Jeg har det ofte med at overtænke ting.
Hvad skal jeg gøre?
Føler ik jeg kan tale med min mor om det og føler ik mine venner forstår mit problem.
Jeg har en søster som jeg tænker jeg vil tale med det om, men hvad nu hvis hun bare synes jeg er en forkælet møgunge eller selvisk?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev, jeg vil forsøge at hjælpe dig lidt videre i din situation.

Du skriver, at du har på fornemmelsen, at din mor måske er ved at få en kæreste. Og at det er en tanke, som du “har svært ved”. Du beskriver også, at du og din mor har et, som jeg forstår det, meget tæt forhold. Og måske har forholdet også været præget af, at din far flyttede hen til din papmor, da du endnu ikke var født.

Du har helt åbenlyst været vant til, at det var dig og din mor, som du også selv skriver. Det er en situation, som jeg levende kan sætte mig ind i. Måske frygter du, at alt det dejlige, I har sammen bliver nedprioriteret, nu hvor din mor muligvis er ved at finde en kæreste. Og det er helt forståeligt.

Men så tænk på, hvor vigtig jeres relation nok også er for din mor. Hvorfor skulle hun sætte det I har sammen over styr? Og måske vil hun blive en endnu gladere og bedre mor, når/hvis hun får en kæreste.

Du spørger til, om du er et dårligt menneske, og det synes jeg bestemt ikke, du er. På mig lyder du som en en pige, der er virkelig glad for at have et godt forhold til sin mor, og som hun er nervøs for at “miste”. Det er helt forståeligt, for du har aldrig prøvet, at det var anderledes end nu, hvor det bare handler om jer to, og nok også din søster.

Jeg tror helt klart, at du ønsker det bedste for din mor, men det er, som jeg skrev før, en helt ny situation for dig. Og jeg tror, at du er nervøs for, hvordan det vil påvirke jeres forhold og samvær, hvis din mor får en kæreste.

Du skriver, at du ikke føler, at du kan tale med din mor om dine tanker. Og jeg forstår godt, hvis du synes, at det kan være svært. Men jeg tænker også, at det måske kunne være en meget god idé bare at fortælle hende lidt om dine bekymringer. At du synes, det er lidt specielt for dig at se, og at du jo på ingen måde er jaloux, men gerne vil sikre dig, at hun stadig har tid til dig/jer, fordi du elsker det, I har sammen. Hvad tænker du mon om det?

Hvis du ikke har lyst til at tale med din mor, ansigt-til-ansigt, kan du prøve at skrive et brev. Du kan eventuelt følge denne skabelon. På den måde kan du fortælle din mor, hvad du føler, og det kan være, at det vil give dig noget afklaring, som jeg fornemmer, at du kunne have brug for som situationen er lige nu. Jeg håber, at du vil overveje den mulighed.

Og ellers er det, som du selv bringer på banen, omkring en snak med din søster, en rigtig god idé! Hvis du er nervøs for, hvad hun vil sige til dine tanker, kan du måske forsøge at føle dig lidt frem, og have følehornene lidt ude, når I taler om det. Måske kan du fornemme, hvad hun synes om det, inden du afslører, hvordan du har det med det. Hvad tænker du mon om det?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Og du er altid velkommen til at skrive til os igen, hvis du har brug for andre eller flere svar.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat