Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det okay at hun slår på mig?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år.

Tusinde tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver herind og beder om råd. At opleve at nogen slår en, er jo slet ikke i orden.

Du skriver, at din søster slår, spytter og ødelægger ting. Og at hun bliver sur over de mindste ting. Du skriver også, at hun slog din mor, da I boede hos hende. Det lyder som om, at I ikke bor hos hende mere. Så det får mig til at tænke på, at der måske har været nogen problemer? Nogle problemer som din søster måske slås med. Kan det måske være en mulighed?

At din søster reagerer som hun gør, kan måske også være fordi hun er teenager. Når man er teenager, så har man en masse hormoner, der raser i kroppen. Og de hormoner gør, at man kan have svært ved at styre sit humør. Og måske det kan være grunden til, at hun bliver så sur og slår. 

Men lige meget om det er fordi hun er teenager, eller fordi der er nogle problemer man slås med, så må man ikke slå. Og det er også farligt at skade sig selv. Så det er vigtigt, at din søster får hjælp. Det kunne lyde som om, at I måske begge kunne trænge til at snakke med nogen. Hvad tænker du om det?

Det er sådan, at man kan ringe til sin kommune og fortælle hvordan man har det derhjemme. Du behøver slet ikke at fortælle, hvem du er i første omgang. Så kan du høre, hvilken hjælp din kommune vil kunne tilbyde dig og din søster. Hvis du synes, at du gerne vil tage imod den hjælp, så er du nødt til at fortælle hvem du er.

Du kunne måske også snakke med din lærer om det. Din lærer ved måske også, hvad der sker derhjemme og kan tage en snak, med dem du bor hos. På den måde, kan I jo få en snak alle sammen - også din søster. Det er nemlig vigtigt, at du ikke går med det alene. Det kan være en stor hjælp, at dem der er tæt på dig (fx. en lærer), ved hvad der sker hjemme hos dig. De vil kunne passe på dig og hele tiden spørge dig om, hvordan det går. Og hjælpe igen, hvis det ikke går bedre.

Du har ret til at have det godt. At du skriver herind, fortæller mig, at du er super stærk og modig. At du bekymrer dig om din søster, fortæller mig også, at du har et kæmpe hjerte. Så jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig.

Du er altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111. Her sidder nogle dygtige rådgiver, der også kan hjælpe dig. 

Mange tanker fra

BørneTelefonen.

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat