Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det forkert?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15

Tak for dit brev. Jeg kan forestille mig, at det må have krævet en hel masse mod af dig at skrive brevet her til brevkassen. Måske har du været bange for, hvad andre ville tænke, når de læser dit brev, da du godt ved, at det er forkert, det, du gør. Men du har valgt at finde al modet frem og bede om hjælp. Og tak for det. Jeg vil meget gerne hjælpe dig.

Du spørger, om det er ulovligt, og til det er svaret ja. Det er et overgreb mod din bonussøster, når du tager på hende og onanerer til hende. Det er startet med nogle fantasier, men nu er nogle af fantasierne ved at blive ført ud i livet. Og det bliver nødt til at stoppe.

Det er helt normalt at have seksuelle fantasier, og der er ikke noget galt med at onanere, mens man tænker på nogen. Men hvis man vil udleve en fantasi sammen med nogen, SKAL de have sagt ja til det. Jeg kan godt høre, at du tænder meget på din bonussøster, og at du har lyst til at have sex med hende. Men mit bedste råd vil være, at du prøver at finde en anden måde at få tilfredsstillet dit seksuelle behov. Hold dig til at onanere, når du er alene - og tænk måske over, om dine fantasier kunne dreje sig lidt væk fra din bonussøster..? Måske kunne det være dejligt for dig at få en kæreste, som havde lyst til at have sex med dig på et tidspunkt...

Endnu engang synes jeg, det var rigtig modigt af dig at skrive herind og bede om hjælp. Hvis du har behov for at snakke, er du også altid velkommen til at skrive eller ringe helt anonymt til os på 116111. Du kan også gå ind på www.sexlinien.dk og læse om onani, fantasier og grænser, og det er også muligt at ringe til Sexlinien eller chatte med dem. Der findes også en rådgivning for børn og unge, der overskrider andres seksuelle grænser. De hedder ”JanusCentret”. På http://januscentret.dk/ kan du læse mere dem.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat