Er det egentlig psykisk vold og hvad skal jeg gøre ved det?
Hej, jeg er en pige på 17.
Mit problem er, at jeg har arvet lidt af min fars temperament samt hans måde hvorpå man næsten aldrig kan forstå at andre kan have en anden holdning end en selv. Så pga. det kommer vi nogle gange op at skændes, og når vi gør så eskalerer det rigtig hurtigt.
Alle kan se at det altid overordnet er hans skyld pga han er den voksne og alligevel er den der ik kan styre sit temperament. Jeg får at vide at jeg også selv er god til at provokere ham, men jeg provokere aldrig bare for at provokere. Det sker altid fordi at han når til det punkt hvor han så siger at han snart bliver rigtig sur, og jeg så fortsætter med at diskutere, fordi han i hvert fald ikke skal bestemme at bare fordi han snart bliver rigtig sur, så skal vi holde vores mund og bare respektere det.
A
ltså NEJ, det er hans problem og ikke mit, så hvis han ikke kan styre sit temperament bare fordi jeg trykker på hans knapper, ja så er det ham der skal arbejde på DET.
Jeg skal også selv arbejde på mit temperemant fordi jeg selv også kan gå helt amok sige grimme ting og låse mig inde på badeværelset, men i den grad at jeg er et “barn” og derfor er det ikke lige så voldsomt.
Hvad skal jeg gøre for at forebygge det? Har vi virkelig begge to i realiteten brug for professionel hjælp? Vi har haft de her diskussioner siden jeg lærte at diskutere og stadig ikke lært af det. Han har endda for et år siden ca. kommet så højt op i feltet at han tog sit vandglas ved bordet og kastede vandet i hovedet på mig. Og flere gange når vi har været på bilferie, især da jeg var yngre, har han truet med at sætte mig af og endda helt holdt ind til siden, hvor min mor så stille ved siden af har sagt: “Ej, (navn) tag det nu roligt, det er noget pjat det der”.
Han undskylder som regel altid, og trækker i land. Men jeg er begyndt at være ligeglad med undskyldningerne, fordi jeg udmærket godt ved, at det kommer til at ske igen.
Bonusinfo:
Min mor har slet ikke så stort et temperament, og holder sig altid så neutral som muligt. Når jeg spørger hvorfor hun ikke griber ind, og om det er fordi hun er bange for ham (meget overdrevent sagt) så siger hun bare at hun vil ikke blande sig og det er jo ikke hendes problem osv osv.
MEN det skal lige siges at min mor og storesøster på 20 også kan komme op i diskussioner med ham hvor de bliver kede af det. Men de stopper bare mens legen er god af hensyn til at de ved at ellers så eskalerer hans temperament.
Og altså jeg er FEMINIST med store bogstaver. Så for det første er jeg ikke bange for min far, og jeg elsker ham rigtig højt skal det lige siges, for han lyder jo som et monster når man bare læser om de her situationer.
Men i hvert fald så derfor at det er mig der altid ender i de voldsomste skænderier med ham er nok pga jeg minder mest om ham og at hvis der er en ting jeg slet ikke kan klare så er det når han råber: “NU SKAL DU STOPPE/PASSE PÅ (indirekte truer mig) FOR JEG KAN MÆRKE AT SNART SÅ BLIVER JEG RIGTIG SUR”. Fordi så vil jeg så meget hellere se ham springe i luften, kaste vand i hovedet på mig eller whatever, END at han får lov til at tro at bare fordi han er den mest maskuline og fysisk stærke så kan han bestemme hvornår diskussionen stopper og så skal alle bare acceptere at okay far han er ved at blive rigtig sur, fair nok så holder vi for i dag. Altså nej hvem tror han, han er.
Håber i kan hjælpe, selvom jeg er forfærdelig dårlig til at holde det kortfattet.
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.