Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det det rigtige at gøre?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 13 år

Tak fordi du skriver herind, hvis man er i tvivl, er det en god ting at finde hjælp andre steder, og det er sejt at du prøver at se situationen fra flere vinkler. Det er forståeligt at du er i tvivl, for han er jo din far. At have en alkoholiker i familien, kan have store familiemæssige omkostninger, for en alkoholiker sætter ofte alkoholen først.

Du skriver at din far aldrig har været der for dig og dine søskende og puttet jer sidst i rækken. Du skriver at din far slog jeres mor og bruger jer i sin kamp mod jeres mor og at han sikkert er skyld i at du og din bror oplever psykiske problemer.

Der er mange forskellige opfattelser af en alkoholiker, nogle siger det er en sygdom, nogle siger at de selv er ude om det og bare kan lade være, og nogle siger at det er synd for dem for de har det dårligt, det er derfor de begyndte at drikke…. så hvad skal man tro? Grunden til at din far er blevet alkoholiker, kan være mange, men uanset om han er syg eller ej, så bliver det nok ikke bedre eller mere rart for dig at være sammen med ham i fremtiden, med mindre han ændrer sig.

Kunne det tænkes at du kunne skrive et brev til ham, hvor du fortæller ham hvordan du har det? Et brev hvor du helt ærligt fortæller ham om alle de gange han har gjort dig ondt fordi alkoholen har kommet først, hvor du fortæller ham om at du har det rigtig svært med at være sammen med ham og at du faktisk har medlidenhed med ham. Du kan også i brevet skrive til ham at du savner ham som far og at du derfor beder ham om at søge hjælp, lige præcis fordi du gerne vil have ham tilbage så han kan være far uden alkohol, lige nu har du ikke har lyst til at være sammen med ham så længe han er sådan som han er nu. Hvad tænker du om det?

Jeg tænker at måske behøver du ikke tage beslutningen om at cutte kontakten helt til din far, måske kan du tillade dig selv at se hvad der sker hen ad vejen. Det kan godt være at han bliver sur og tosset over at få sådan et brev, men på denne måde har du skabt en åbning hvor du tydeligt fortæller ham at du ikke vil ham nu, men hvis han ændrer sig, vil du gerne. Og måske tager det noget tid inden han kan finde ud af at ændre sig.

Det er også muligt for dig at henvende dig hos rådgivningssteder der har stort kendskab til at have en alkoholiker i familien. Her skriver jeg to steder som du kan henvende dig til og få rådgivning, måske kan du finde andre på nettet, hvis du gerne vil finde et sted nær ved hvor du selv bor.

http://www.dedrikkerderhjemme.dk

De tilbyder unge under 18 år rådgivning hvis de har en eller flere i familien der er alkoholikere. Det er gratis og anonymt og man kan også stille spørgsmål til brevkassen og skrive med andre unge på 33 17 20 10. Mandag - onsdag mellem kl. 12 – 18 og Torsdag kl. 12 -21.

www.hope.dk/ung

Hope.dk/ung er en hjemmeside, der giver børn og unge i alkoholfamilier, mulighed for at få luft for indestængte følelser. Her ydes støtte og rådgivning via internettet.

Jeg håber, dette svar gav mening, og at du kan bruge det? Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen eller chatte med os på 116 111 – det er anonymt og gratis.

De kærligste hilsner

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat