Hej pige på 13 år,
Mange tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du skriver ind til os, og hvor er du modig, at du tør fortælle os, hvordan du har det.
Det er bekymrende, at du går rundt med selvmordstanker, så det er virkelig godt, du åbner op for dine tanker. Det er almindeligt at have det skidt i perioder, men de negative tanker, skal ikke blive ved med at fylde.
Jeg kan læse i dit brev, at du har forsøgt at tale med dine forældre, men at du ikke føler de lytter til dig. Jeg kender ikke dine forældre, men jeg ved, at mange forældre gerne vil hjælpe deres børn så godt som de kan.
Dog skal voksne ofte have ting af vide direkte – og nogle gange er man endda nød til at fortælle ting flere gange, før de forstår det. Jeg tænker derfor, at du skal prøve at finde mod til, helt ærligt, at fortælle dem om hvordan du har det. At du ikke har det godt. At du har brug for deres hjælp og støtte til at få det godt igen.
Hvis du slet ikke føler det er en mulighed, kan du måske starte med at tale med en anden voksen, du føler dig tryg ved. Fx en af dine lærere i skolen? Din lærer har pligt til at reagere på det, som du fortæller og kan hjælpe dig med at komme i kontakt med fx en skolepsykolog, som kan hjælpe dig med at få det bedre.
Det er sådan, at du har ret til omsorg og ret til at føle dig tryg. Du har mulighed for at læse mere om dine rettigheder på BørneTelefonens hjemmeside: Børns rettigheder
Hvis du føler at det hele er gået i hårdknude, kan du og din familie også få hjælp fra kommunen.
Kommunen skal hjælpe børn og familier, der ikke har det godt.
Kommunen hjælper hele familien. Og det er deres opgave at finde ud af, hvad den bedste hjælp er til lige præcis dig og din familie. Det gør de ved at tale med dig og med din familie – og måske også med andre, der kender til dig og din situation, så de kan få et godt billede af problemerne.
Når de har undersøgt det, beslutter de, hvordan de kan hjælpe bedst. Jeg kan derfor ikke fortælle dig præcis, hvordan de vil hjælpe dig. Men jeg ved, at du har ret til at blive passet på og beskyttet, så du kan få det godt. Og at du har ret til at blive hørt og sige din mening.
Måske er du bange for, at tingene vil blive værre, når kommunen får det at vide. Det kan fx være, at du er bange for, at dine forældre vil blive meget sure. Fortæl den voksne fra kommunen, hvis du er bange. Så skal de finde en måde at passe på dig på. Så der ikke sker dig noget.
Vi kan også hjælpe ved at tilbyde dig en bisidder. En bisidder fra BørneTelefonen er en voksen, som kan gå med dig til møder i kommunen, når du skal fortælle om, hvordan du har det.
Bisidderen kan gå med dig for at støtte dig og hjælpe dig med at få sagt de ting, som du synes er vigtige.
En bisidder kender også meget til børns rettigheder og kan derfor også fortælle dig om de rettigheder, du har.
Vores bisiddere har hjulpet rigtig mange børn og unge, der har haft det svært, med at få den hjælp de har brug for. Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan en bisidder kan hjælpe dig, så ring til os på 116111. Du kan også læse mere her: Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du har lyst til at læse gode råd om cutting og selvmordstanker kan du kigge her.
Ring også gerne til vores telefonlinje hvis du har brug for at tale med en rådgiver fra BørneTelefonen. Det kan være rart at tale med nogen, når man har det svært. Du kan ringe på 116111.
Jeg håber, at du får mod på at få hjælp til at få det bedre – og rækker ud efter hjælpen.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
