Kære pige på 13
Tak for dit fine brev. Hvor kan jeg godt forstå, at det må være rigtig svært at være dig. Det kan på ingen måde være rart at have en masse dejlige følelser for en dreng, som man ikke kan få lov til at vise, lige meget hvor man er. Det må samtidig heller ikke være sjovt at skulle holde det hemmeligt for ens forældre.
Jeg ved, at du bestemt ikke er den eneste, der er i sådan en situation, og jeg tror, dit brev kan være med til at hjælpe andre piger, som måske står i samme situation som dig. Det kan du være stolt af. Men først og fremmest kan du også være rigtig stolt af dig selv over, at du spørger om hjælp. Det kan jeg forestille mig må have krævet mod? Det er godt at være modig, og man skal være stolt af sit mod.
Noget af det første jeg tænker på, når jeg læser dit brev er, hvordan din kæreste mon har det med alt det her? Taler I om det? Er han forstående? Og jeg bliver også nysgerrig på, om han tror på Islam eller måske en anden religion? For ellers kan det måske være endnu sværere for ham at forstå, hvad det er, der sker, og så går du måske helt alene med alle de her svære tanker? Og der er ingen tvivl om, at den situation, du er i, er svær.
Når man oplever svære perioder i ens liv, kan det allerbedste - men også det allersværeste være at tale med nogen om det. Ved at fortælle om det svære, kommer det ligesom ud af kroppen og hovedet, og det kan gøre det lidt lettere at finde frem til en løsning eller i det mindste bare en retning på, hvordan man måske kan komme videre. Jeg vil gerne prøve at give dig nogle forslag til, hvad du kan gøre, og hvem du kan tale med.
Jeg fornemmer lidt, at du allerede har prøvet at tale lidt med dine forældre om det? Og det gik ikke så godt, fordi de flippede ud? Hvad sker der mon, når de flipper ud? Råber de og skælder ud? Eller andet? Mon de har givet sig tid til at fortælle dig, hvorfor de mener, det de gør og spurgt ind til dine tanker om det hele. Også dét at prøve at tale med dine forældre kan jeg forestille mig må have krævet stor mod, er det rigtigt?
Måske dit store mod kunne hjælpe dig til at tale med nogen om din situation, som, til at starte med, ikke er dine forældre, for er der overhovedet nogen, der ved, hvordan du går og har det? En veninde eller måske en lærer som du er tryg ved, der kunne lytte til din historie?
Jeg tænker også på, om du har nogle søskende eller andre i familien - måske fætre eller kusiner, som du ved har været igennem noget af det samme som dig? Der er ingen børn, der skal gå og være bange for deres egne forældre, og dem der er, også dig, skal have god hjælp til at ændre på situationen og måske også have hjælp til at tale med sine forældre.
Jeg kan virkelig godt forstå, at I er lidt trætte af kun at kunne være sammen 'ude', - kan I være hos ham nogle gange? Det kan måske give dig lidt tid til at forberede dig/jer på at fortælle om alt det svære til en voksen. De veninder du siger, at du er hos, når du er sammen med din kæreste, ved de godt, at de 'dækker' over dig? Jeg kunne ønske for dig, at du kunne få en god snak med dine forældre, hvor i hver især prøvede at forstå hinandens situation, så du ikke længere behøvede at holde det skjult for dem.
Det er selvfølgelig svært at vide, hvad der sker om nogle år eller om bare om nogle få måneder. Måske du ombestemmer dig om nogle år og bliver lidt mere troende? Hvem ved? Uanset hvad så tænker jeg at det kunne være rart for dig at vide, at der findes en rådgivning specielt for unge i Danmark, der ligesom dig, er fra en familie med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk. De har både en brevkasse og en telefonrådgivning og er vant til at støtte og rådgive unge, som oplever nogle af de samme udfordringer, som du nu møder. Du kan læse meget mere om dem på www.etniskung.dk.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111 for at tale mere om din situation. Måske det kan være en start til at få sagt det højt til en voksen, der bestemt lytter, men som ikke kender dig?
Jeg håber, du vil få rigtig meget kærlighed i dit liv, og at det hele vil løse sig på en god måde.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
