Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ensomhed

Hej BB.
I dag er det søndag d. 7 oktober, jeg er 16 1/2 år gammel, og er lige begyndt på HHX. Mine forældre har været skilt i 7 år, eller er det 6, jeg kan faktisk ikke huske det, men det er vel også lige meget. Jeg bor med min mor, og min bror. Min bror er 14 år gammel. Min far og min mor bor i samme by, men jeg ser ikke min far ret tit.

For fire måneder siden, kom min far og jeg op at skændtes. Virkelig skændtes, sådan som man virkelig ikke ønsker at skændes med sine forældre. Jeg blev sur, og nok også flabet, så flabet at han til sidst sagde, at jeg ikke skulle komme der mere. Så blev jeg endnu mere sur, og endnu mere stædig, for i hvert fald kom jeg der ikke i en måned.

Men første problem var: Vi havde dimission 27 dage efter, det er vel på en måde en stor dag, og jeg ønskede jo han skulle være der, sammen med min mor og jeg. Jeg skrev til ham, kold og kynisk, som jeg nu engang var. Han mente vi skulle snakke sammen, jeg så egentlig ikke grunden til det, for han havde jo smidt mig ud, og det var vel et spark. Vi snakkede, og han insisterede på, at jeg skulle fortælle hvorfor jeg var så dårlig til at komme der, og så dårlig til at fortælle, om det jeg lavede, og det jeg ønskede i fremtiden.

Jeg havde flere gange løjet, om hvor jeg var, fordi jeg altid har haft den frygt, for at jeg ikke måtte være ved min mor, når jeg var ved min far, og omvendt. Men det var ikke kun den løgn jeg havde fundet på, jeg havde vel også løget lidt om hvor meget jeg drak, når jeg var til fest, for hvad de ikke ved, har de jo heller ikke ondt af.

Jeg kunne ikke fortælle ham det, jeg kunne ikke sige hvad der gjorde, at jeg havde mindre og mindre lyst, til at komme der. Når jeg spørger mig selv, om det samme spørgsmål, kan jeg heller ikke finde svaret, desværre, for jeg vil i det mindste gerne selv have et svar.

Månederne gik, og pludselig var der en ferie, som jeg nægtede at tage med på. Min far var skuffet, og min farmor sur. Min mor var faktisk også sur på mig. Så der stod jeg, og vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Mine forældre kan ikke enes, det har de aldrig kunnet. Min mor mente min far, skulle finde ud af hvad jeg skulle i de 14 dage, jeg egentlig skulle være ved ham. Men de blev ikke enige om noget, selvfølgelig.

Jeg endte hos min moster i Norge, det var fint, at komme væk. Vi har som sagt d. 7 oktober, i morgen d. 8, har vi forældre orientering på skolen, jeg har ikke lyst, for jeg har ikke lyst til at sidde på en skole med begge forældre på en skole igen. Det kommer til at føles, som den der akavede dimission. Der er faktisk kun 2 måneder til jul, og jeg frygter det. For hvor skal jeg holde jul?

Men udover alt det lort, i min familie, som jeg efterhånden bare er nød til at indfinde mig med. Er der den her nye skole, jeg har aldrig været god til forandring, og nye mennesker, tværtimod har jeg altid elsket rutiner. Der er 30 i min klasse, det er mange, for jeg er genert, og kan ikke helt finde ud af hvor jeg passer hen. Men jeg prøver, men det er en kamp.

Mine veninder, som også er begyndt på noget nyt, de virker så forfærdeligt glade, for det. Måske er det også bare en maske, som den jeg selv tager på når jeg fortæller om min klasse. Men de virker til at være kommet videre, i hvert fald bedre end jeg. Jeg savner faktisk min gamle skole, og min gamle klasse. Det var rutine, og det er det ikke rigtig mere. Jeg havde et arbejde hver evig eneste dag, i 9. Klasse, men jeg kunne ikke nå det, når jeg nu går på HHX, desværre, der røg endnu en rutine.

Jeg har faktisk mere eller mindre gået til psykolog, siden min forældre blev skilt. Hvad fanden er der galt med mig? – jeg har i mere eller mindre gået til psykolog i 6/7 år. Indtil jeg en dag midt i 9. Klasse var tvunget til at stoppe, for skolepsykologen stoppede. Mine forældre vidste ikke noget, jeg ønskede de ikke skulle vide noget. Det er nu faktisk et år siden, jeg blev tvunget til at stoppe hos psykologen, og nu er jeg nød til at sige, at jeg er stolt, for en gangs skyld stolt, over at det er et år siden.

Hilsen mig.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16
Tak for dit brev. Du beskriver rigtig godt, hvordan du har det og de ting som går dig på i hverdagen. Dels er der dit forhold til din far. Du fortæller, at I ikke har så meget kontakt, og at det ikke går så godt mellem jer for tiden, fordi I blev sure på hinanden inden din dimension.

Jeg forstår godt, at du er træt af det og fornemmer, at du egentlig godt ville have et bedre forhold til din far. Er det mon rigtigt forstået..? Du fortæller, at han gerne ville tale med dig om jeres forhold efter at I var oppe at skændes, men at du ikke syntes der var nogen grund til det, fordi han havde smidt dig ud.
 
Det er selvfølgelig ikke rart at blive smidt ud og jeg forstår godt, at du kan få det sådan, at du så ikke har lyst til at tale med ham. Jeg tænker bare, at det nok er den eneste vej frem, hvis du gerne vil have et bedre forhold til ham. Når man bliver sur kan man komme til at sige ting, som man fortryder bag efter, og jeg har på fornemmelsen at det er det der er sket for jer begge to? Hvad tror du, der ville ske, hvis du rakte hånden ud og snakkede med din far om, hvordan du har det med det hele..? Eller kunne du mon skrive det til ham..? 
Når jeg læser om hvordan din mor og far ikke kan tale sammen, og at du føler, at du bliver nødt til at lyve om, hvor du er, fordi du er bange for, at du ikke må være sammen med din mor, når du er hos din far og omvendt, så tænker jeg, at det nok ikke har gjort det nemt for dig at finde ud af det efter deres skilsmisse...
 
Det er ikke så nemt, når forældrene ikke kan samarbejde efter en skilsmisse. Du kunne måske også overveje at fortælle dem begge, hvor svært det gør det for dig og måske også din bror, at de ikke kan tale sammen...? Måske kunne du vise dem det brev du har skrevet og mit svar..? Derudover så tænker jeg også, at du nu er så gammel, at du selv i vid udstrækning kan tage stilling til, hvor meget du vil se din far.

Du fortæller sidst i brevet, at du har gået til psykolog i 6-7 år efter skilsmissen, og jeg synes da, at det lyder godt at du har haft den mulighed. Jeg forstår også, at du kan føle det som en sejr, at du ikke længere gør det. Omvendt så tænker jeg, at hvis du føler, du har behov for det igen, så synes jeg endelig, at du skal gøre opmærksom på det over for dine forældre, eller din lærer. Psykologer er til for at hjælpe, og jeg synes at det er klogt at tage imod al den hjælp, man kan få.
Du fortæller også om, at du synes, det det er svært at skifte til HHX, fordi dine rutiner er blevet brudt. Jeg tænker, at det jo nok bliver bedre, når du har fået bygget nogle nye rutiner op. Måske kunne du tænke over, hvad det var for nogle rutiner som fungerede godt for dig i din gamle skole og forsøge at overføre nogle af dem til den nye..?
Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 hvis du har lyst til at tale mere direkte med en rådgiver.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat