endt i midten i mine forældres skilmisse
OBS: Brevet er redigeret af hensyn til barnets anonymitet.
hej jeg er en pige på 13.
mine forældre er blevet skilt fra næsten 6 år siden, og min mor har fået en ny kæreste.
Jeg har endelig ikke noget imod ham men min far bliver ved at sige, at min mor og hendes kæreste fandt sammen inden de blev skilt, og det ved jeg er løgn det kunne min mor ALDRIG finde på. Men min far bliver ved med at sige det når han bliver sur siger han at det er på grund af den såkaldte utro kvinde. når her kommer det jeg faktisk ville ud med.
det første er at min far slet ikke kan snakke med min mor altså overhovedet ikke og han siger kun hendes navn og nævner slet ikke at det faktisk er mig og min brors mor. når vi er til skolehjemsamtale (hvilket er det eneste sted de sidder i samme rum) skal jeg sidde imellem dem så de ikke skændes. men der er sket små fremskridt nu kan de planlægge hvem mig og min bror skal være hos i sommerferien dog på E-mail
Da de blev skilt var det nød til at være gennem retten fordi de ikke kunne blive enige og noget som helst det endte med en 7. 7 ordning som betyder at vi er en uge hos min mor og så en uge hos min far osv.
det med skilsmissen genmen retten har taget hårdt på mig for alle ville gerne have mig og min bror til at sige det der gavnet dem. det betyder at den dag, i dag har jeg ikke lyst til at snakke med nogen voksen om det fordi jeg er bange for at de siger det videre og at det så går ud over en af mine forældre.
hvis det stod til mig ( hvilket det langt fra gør) så skulle jeg være 10 dage hos min mor og 4 dage hos min far fordi når man er en pige på 13 så har man bare lidt mere brug for ens mor.
især når man har min far…
jeg er vokset op i min store brors gamle tøj og er blevet klippet hos en mande frisør så da jeg fandt ud af hvordan jeg kunne skille mig ud som pige gjord jeg det.
men min far er vokset op i Mellemøsten i en meget kristen familie og der har de nogen helt andre traditioner end i Danmark
fx. siger han at jeg skal lave lektier 2 timer hver dag og helt enkel for jeg bare ikke så meget for og jeg kan ikke forberede mig på timerne i skolen fordi sådan fungere det bare ikke.
og så HADER han makeup. neglelak, øreringe, store smykker og høje hæle og nu er jeg kun 13 så det eneste af de ting jeg går op i er øreringe og neglelak (men det er jo meget forskelligt fra person til person) jeg fik huller i ørene fra et år siden og det var et stort spring for der satte jeg mig i mod hvad han sagde og gjorde hvad jeg ville.
jeg begynder nok også snart med at bruge makeup og jeg er VIRKELIG nervøs for hvordan han ville reagere men han siger hele tiden at man selv bestemmer og hvad man gør det følger jeg bare er meget svært med en far som ham.
jeg fik også min første menstruation i efteråret og jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle sige det til ham så jeg fik min mor til at skrive det til ham på sms (første gang de har sms´et i 2 år) men han tog det meget pænt og købte gode bind til mig men jeg følger bare at han slet ikke ved noget om det at være pige jeg turde ikke at fortælle at jeg brugte top først efter 2 år og jeg gad bare godt at havde en far som jeg kan snakke med og pigeting nu hvor mine forældre er skilt men det kan jeg bare ikke. min mor har altid støttet mig og hjulpet til med alverdens problemer
vi er en række skilsmisse piger i min klasse men jeg følger bare ikke at jeg kan snakke med nogen af dem fordi de har ikke de samme udfordringer som mig…
i det sidste halve år har jeg været trist mere eller mindre konstant jeg har været ked af det og jeg har været oprevet jeg ved ikke helt hvad det skyldes jeg ved bare at det startet da min bedste ven stoppede.
det langt fra alt hvad der er galt men jeg kan ikke klarer at skrive mere…
men det hele er dog ikke bare trist jeg er faktisk glad for min forældre blev skilt før så skændes de hele tiden de slog hinanden og de kunne ikke blive enige om noget som helst.
og trods alt det negative ved min far så elsker jeg ham jo stadig væk på nogen punkter er han verdens bedste far.
han lider forresten også at dipcoolaps han har 5 i ryggen og 3 i nakken hvilket gør at han er lam i højre side af ryggen og så har han rigtig dårlig hukommelse hvilket gør det hele lidt sværere men han ville gå i genemen ild og vand for mig og min store bror og det er jeg selvfølgelig rigtig taknemlig for.
fordi jeg besluttede mig for at skrive et brev til brevkassen er at min store bror skal på efterskole næste år og jeg ved ikke hvordan det ville være at være helt alene
i forvejen laver mig og min bror ikke meget andet en at skændes og så skal jeg også konfirmeres næste maj og jeg ved ikke hvordan jeg skal få det til at fungere med kirken og mine forældre og festen fordi at konfirmation er noget der betyder meget for mig og mine forældre for ikke lov til at ødelægge den.
allerede det at skrive det til jer har hjulpet
glæder mig til at læse jeres svar!
Du har en Initiativret
Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.
Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.
Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Sjitshow
Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!