Brev

En far som onanere, når ens mor er i det andet rum

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære ung på 17 år

Det er godt nok et stort ansvar, du har taget på dig. Jeg kan så sandelig godt forstå, du ikke længere kan gå alene med disse tanker.

Det lyder også som om rollerne er bytte rundt hjemme hos jer, så det er dig der passer på dine forældre, istedet for at det er dem, der passer på dig.

Jeg tænker, at du nok godt ved det. Men jeg vil lige sige det alligevel, så du ikke er i tvivl: Du har ret til at være tryg hjemme og blive passet på.

Hvorfor mon det er kommet dertil, at du tager ansvaret for din mor på dig?

Måske du oplever, at din mor ikke kan passe på sig selv. Måske du oplever, at dine forældre ikke har det godt sammen og du prøver at hjælpe dem? Ja der kan være mange grunde til, at du tager det ansvar. Jeg ved det jo ikke…

I dit brev beskriver du så præcist de følelser, der ramte dig, da din far talte dårligt om din mors tøj. Jeg kan godt forstå, at du ikke kan glemme din fars ufølsomme kommentarer. Jeg kommer til at tænke på, om du dengang sagde din far imod? Måske ikke. Nogle gange siger man ingenting, fordi man bliver så overrasket og ked af det. Måske var det sådan for dig?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du ved, at din mor vil blive ked af det, hvis hun finder ud af at din far onanerer? Kunne der være en chance for, at hun godt ved det. Og at det ikke vil være noget problem for hende?

Grunden til, at jeg spørger om det, er fordi det jo er meget normalt at onanere. Stort set er det alle mænd og kvinder gør det, også selv om de er gift eller har en kæreste. Egentlig er det vel meget okay, at man gør det på badeværelset. Måske man nogle gange glemmer, at andre kan høre det? Som du selv er opmærksom på, så er der meget lydt, og det kan være svært ikke at lytte.

Det er jo selvfølgelig også helt almindeligt, at du reagerer på, at du kan høre at din far onanere. Det vil de fleste helst ikke være vidner til. Jeg synes også, det er en god ide, at flytte ned i kælderen. Det var en virkelig god ide, du fik.

Hvad tror du, der ville ske, hvis du viste dine forældre dit brev til os og vores svar til dig?

Kunne der være en mulighed for, at de ikke er klar over, at du kan høre din far onanere? Og at din irritation skyldes, at prøver at passe på din mor? Kunne der være mulighed for, at du og dine forældre sammen kunne finde en måde at løse det på?

Måske vil dine forældre egentlig gerne vide, hvordan du faktisk har det, så de har en mulighed for at passe på dig?

Men måske har du slet ikke forældre, som du kan tale med på den måde?

Ikke alle har forældre, som helt forstår og fornemmer, hvordan de skal passe på deres børn. Ikke alle voksne er gode til at vide, ‘hvad man gør’ og ‘hvad man ikke gør’ i det hjem, som de selv og deres børn skal trives i. Ikke alle forældre er gode til at sætte grænser for sig selv.

Jeg tænker på, om det hele kan hænge sammen? Din meget store ansvarsfølelse overfor din mor, de manglende grænser (du fornemmer hos din far) og den OCD og anoreksi, der tidligere har ramt dig? At du har lyst til at slå din far? Og måske også andre ting, du ikke har skrevet om i brevet…?

Hvis du fornemmer en sammenhæng, er det slet ikke godt at gå rundt alene med tankerne. Det er for svært at skulle hjælpe sig selv – man har brug for andre mennesker! Og du siger da også ligeud, at du har brug for en eller flere at tale med. Ja, som din indre stemme fortæller dig, så magter du ikke at gå alene med tankerne og følelserne. Du fornemmer selv dine behov så klart.

Du fortæller at du tidligere har gået hos en psykolog men ønsker ikke at gøre det igen. Måske du bare har brug for at gå hos en anden psykolog eller en anden voksen, der kan hjælpe dig. Nogle gange skal man tale med flere, før man finder den rette. Det er jo vigtigt, at man er tryg ved den, man taler med og oplever, at samtalerne hjælper.

Du har også mulighed for at kontakte LMS , som kender en masse til anoreksi og andre former for selv-skade. Psykiatrifonden hjælper også unge med svære udfordringer i livet, du kan her undersøge muligheden for hjælp i din kommune. Du er jo selvfølgelig også velkommen til at ringe til os på 116 111 og så kan vi sammen undersøger yderlige muligheder for hjælp. For hjælp skal du have, det er et alt for stort ansvar du har påtaget dig. Og det er ikke dit ansvar. Det er dine forældres ansvar.

Kærlig hilsen Børnetelefonen.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat