Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Efterskole ..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15

Hvor er det godt, at du ikke giver op, selv om du ikke har fået den hjælp, du ønskede dig fra kommunen. Det var en god ide at skrive et brev her til BørneTelefonen, og jeg vil rigtig gerne prøve at give dig nogle ideer til, hvad du kan gøre for at få den hjælp, du fortjener og har ret til.

Du har et rigtig stærkt ønske om at komme på efterskole, og jeg får et indtryk af, at det betyder rigtig meget for dig at få den eksamen. Jeg tænker lige som dig, at en efterskole kan være et rigtig godt sted at få en stabil og tryg hverdag, hvor du kan koncentrere dig om skolen og yde dit bedste uden at skulle bruge energi på at skændes med familien. Sådan er der mange unge, der har det, og jeg kender til rigtig mange, der har haft et fantastisk år (eller to) på en efterskole.

Når du skriver, at kommunen ikke vil hjælpe dig, så lyder det for mig som om, de ikke overholder deres forpligtelse til at hjælpe dig. Jeg kan ikke vide præcis, hvorfor de ikke vil dække udgifterne til en efterskole, men jeg ved, at rigtig mange unge netop får lov at komme på efterskole, selv om deres forældre ikke har råd til at betale for det. 

Med den situation og de erfaringer du fortæller du har, vil jeg faktisk foreslå dig, at få hjælp fra en af vores dygtige bisiddere, som er ansat her på BørneTelefonen, og som kender en masse til børns rettigheder og muligheder for hjælp. Vores bisiddere har hjulpet mange børn, der havde det svært derhjemme, og jeg tænker, at i dit tilfælde kunne det være rart, at en voksen med kendskab til lovgivningen hjalp dig med at snakke med kommunen. Bisidderen kan sørge for, at du bliver hørt, og at kommunen overholder det, de skal. At få en bisidder fra Børns Vilkår, kræver dog at du vil opgive din anonymitet. Det betyder, at du skal fortælle dem, hvad du hedder, din fødselsdato og din adresse. 

Kommunen har jo tidligere forsøgt at hjælpe dig, men du brød dig ikke om at være på opholdsstedet, og sådan er det for nogle børn. Jeg fornemmer, at du er god til at mærke, hvad der føles rigtigt for dig (og hvad der ikke føles rigtigt), og at du faktisk godt tør sige det? Det er stærkt at have sådan en fighter-ånd, og det håber jeg, du holder fast i. For du HAR ret til at have det godt - og til at få hjælp til det, når din familie ikke helt kan.

En bisidder her fra BørneTelefonen vil som sagt kunne hjælpe dig med at snakke med kommunen (igen), så dit ønske bliver taget alvorligt. Jeg håber derfor, du vil prøve at ringe herind på enten 116 111 eller 35555559 og bede om at snakke med bisidderafdelingen. De tager først lige en snak med dig om, hvad du har brug for hjælp til, og der kan du evt bare sige nummeret på dit brevkassebrev og bede dem læse det, hvis det er lettere. Vurderer de efter den snak, at de kan hjælpe dig, sørger de for, at en bisidder fra dit område, ringer til dig, og så kan du aftale nærmere med bisidderen, hvad I gør. 

Måske har du lyst til at snakke lidt med en rådgiver om de ting, der er svære, og så kan du også ringe eller skrive til os på 116111 og vende tankerne med en sød voksen. Her er du stadig anonym. Det kan lette rigtig meget at få snakket med en, der lytter og forstår, og det er du velkommen til at gøre, hvis du går og bliver trist, utålmodig eller frustreret.

De bedste tanker og ønsker fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat