Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dumme fede mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Hvis man er ked af sin vægt, er det en god ide at tale med nogen som kan hjælpe. Det kan fx være sundhedsplejersken på skolen. Hun ved nemlig, om man har brug for at tabe sig og kan hjælpe med hvad man kan gøre det. Nogen gange kan det sagtens være, at man selv tror og synes man er for tyk, og så er det slet ikke det, som andre ser. Nogle gange kan det være noget helt andet, man er ked af.   

Lige meget om man er tyk eller tynd, så er det ikke meningen, at man skal have det så dårligt, at man skader sig selv og tænker på selvmord. Derfor er det så sejt, at du har skrevet herind. Det viser, at du er i gang med at finde ud, hvordan du kan få det bedre. Men det kræver, at du bruger dit mod og spørger om hjælp hos nogen omkring dig. At du fortæller andre, hvordan du går og har det.  

Det er forståeligt, at man kan blive rigtig ked af det, når der sker store forandringer i ens liv. Fx nu hvor dine forældre skal skilles. Måske kunne det også være rart at tale med nogen om skilsmissen? Mon din lærer ved, at dine forældre skal skilles og du ikke har det godt? Ellers synes jeg, at det vil være en idé, at du snakker med din lærer om det. Så får din lærer mulighed for at støtte dig, så du ikke går alene med det. Det kan også være, at du kan snakke lidt med dine forældre eller måske en anden voksen i din familie - måske har du bedsteforældre eller en venindes mor, du kan snakke med?

Jeg ved  fra andre børn, at det kan være rigtig rart at tale med en ven eller veninde, der også har forældre, der er blevet skilt. På den måde kan man lære af hinanden og opdage, at man ikke er alene med de tanker, som man kan have, når ens forældre bliver skilt. Måske vil det være det du har mest mod på at gøre nu?

 

Husk, at du altid er velkommen til at ringe eller skrive til os -  BørneTelefonen på 116111. 

 

Knus og kram til dig
fra BørneTelefonen 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat