Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Druk

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tusind tak for dit brev.

Det lyder, som en meget svær situation, du står i, og du lyder på mig som en rigtig sød og omsorgsfuld pige, der naturligt bekymrer dig om din far; det er en stor kvalitet at kunne det, når man selv synes det hele er lidt uoverskueligt.

Jeg læser dit brev som om der er to forskellige problemer, som du gerne vil have hjælp til - det ene handler om, at du på en måde føler dig svigtet af din mor, fordi hun ikke overholder de aftaler I laver, hvis du for eksempel skal sove hos din far. Det andet handler om, at du savner din far og ikke ved, hvordan du skal komme i kontakt med ham eller hvordan du skal tackle din følelse af savn.
Mon det er rigtig forstået?  Begge problemer er uden tvivl vigtige at få styr på for dig, men tit er det en hjælp at tage en ting af gangen..

Der er mange ting, jeg godt kunne tænke mig at vide mere om. F.eks. hvilke aftaler din mor har med din far omkring samværet med dig. Alligevel vil jeg prøve at svare, så godt jeg kan - så kan du bruge det, der giver mening for dig.

Måske er der en god forklaring på, at samværet med din far er, som det er, eller slet ikke er der i dag, som jeg læser dit brev. Når ens forældre bliver skilt, og hvor der er alkohol og vold involveret, er det tit Statsforvaltningen, der tager beslutningen om, hvor barnet vil have de bedste forhold, at bo og udvikle sig i. Måske er det, i din situation, derfor blevet besluttet, at du skal bo hos din mor, fordi det lige nu er for vanskeligt for din far at passe ordentligt på dig, da han, som du beskriver så fint, har svært ved bare at passe på sig selv? Jeg ved ikke om det er sådan det er gået til lige præcis i din situation, men da du er 12 år, har du ret til at få mere indblik i, hvilke beslutninger der er taget og hvorfor.

Som jeg forstår dit brev, er du lidt utilfreds med at din mor henter dig hos din far, når I havde aftalt at du skulle sove der. Måske føler du dig skuffet, trist, frustreret eller noget helt andet? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du har spurgt din mor hvorfor hun henter dig? Min tanke er, at det måske er ren og skær omsorg? Om hun måske er bekymret for om din far går ud og drikker, mens du er hos ham eller om han bliver fuld mens du er der, og derfor ikke kan passe ordentligt på dig?

Uanset hvorfor din mor henter dig, vil det være en god ide at finde ud af grunden. Har du mon fortalt hende, at du faktisk rigtigt gerne vil være sammen med din far og sove der? Har hun mon fortalt dig, hvorfor hun gør, som hun gør? Jeg ved jo slet ikke, hvordan dit forhold til din mor er, og om du ville kunne fortælle hende, hvordan du har det med det, men måske kunne det være en løsning for dig at tage fat i hende og tale med hende om det?

Jeg får lyst til at fortælle dig, at mange børn med forældre der drikker, føler et stort behov for at passe på dem. Det er der ikke noget forkert i, men det er et ret stort ansvar for et barn, og du kan ikke alene få din far til at holde op med at drikke. Det er der andre voksne, der skal hjælpe med. Det er sådan, at forældre skal passe på deres børn, ikke omvendt.

Jeg forstår godt, at du gerne vil have kontakt med din far! Måske er du bekymret for hvordan han klarer sig, og har brug for at kunne undersøge det selv? Måske har du og din far det hyggeligt i de stunder, hvor han ikke drikker? Der kan være mange grunde til at savne den forældre man ikke ser. Jeg tænker på om du kan fortælle din mor om hvorfor du gerne vil se din far? Hun vil nok være den nærmeste til at hjælpe dig. Ellers er der måske nogle andre voksne i din familie, som ved, hvordan man kan få fat på ham? For eksempel din farmor og farfar eller måske en onkel eller faster? Det er slet ikke sikkert, at det er en mulighed for dig, men måske?

Det er også en mulighed at kontakte kommunen og spørge om de ved hvor han bor.

Alt i alt håber jeg, at du vil kunne tale med din mor om det, og vil kunne fortælle hende, hvor meget din far betyder for dig, og hvor ked af det, det gør dig, når du ikke ser ham. Måske kan du også tale med en anden voksen, som du har tillid til? Måske én der ville kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få kontakt til din far?

Det kan være, du har brug for at få vendt mit svar og dit problem med en anden voksen? Derfor er du altid meget velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på tlf. nr. 116 111 eller måske chatte med Børne Chatten.

Mange varme tanker og knus fra BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat