Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Drenge og forældre problemer

Hej.

Jeg er pige på 14 år.

Der er den her dreng som jeg skriver med og har ikke kendt så langtid. Vi har være sammen et par gange. Han skriver tit noget frækt til mig og jeg svare også noget frækt tilbage.

Han skriver at han gerne vil have sex med mig. Selvom vi ikke har kendt hinanden så længe, har jeg også den følelse at jeg også gerne vil have sex med ham. Vi begge 2 er jomfru. Jeg føler mig klar, og så alligvel ikke.

Mine forældre havde en snak med mig for et par dage siden, hvor at de sagde at når jeg begyndte at tænke på sex og gerne vil have sex, skal jeg komme og sige det til dem fordi så skulle jeg på p-piller.

Jeg har bare det lille problem med at jeg aldrig har haft en godt forhold til mine forældre at jeg kunne snakke med dem om sådan noget. Og når jeg skal til at sige det, bliver jeg bange og går i panik, og så tør jeg ikke at sige noget.

Jeg har også bare den tankegang, at jeg har også et privatliv og at de ikke behøver og vide alt.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..

Med venlig hilsen ispinden

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit brev. Det virker på dit brev som om du har mødt en dreng, du godt kan lide. Hvor er det dejligt.

Ens første gang kan være en rigtig god oplevelse, hvis man føler sig klar til det. Det er rigtig vigtigt at føle sig klar, og det er helt i orden at sige, man ikke føler sig klar, selvom drengen er det. Det virker til, du er lidt i tvivl om, du er klar eller ej. Er det rigtigt forstået? Jeg tænker, det kan være en god idé for dig at snakke med nogen om det med at være klar til at have sex. Måske det ville hjælpe at snakke med ham, du skriver med. At fortælle ham hvordan du har det, kan måske gøre at du er mere tryg ved ham. Eller du kan blive afklaret, om du virkelig har lyst til det eller ej. Måske han går med nogle af de samme tanker som dig? Det kan også være en idé at gå ind på sexliniens hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om det at miste sin mødom. Det vigtigste er du lytter til dig selv og din krop, og kun gør det du føler dig klar til. Hav tålmodighed og gå langsomt frem.

Jeg ved fra andre unge, at det kan være rigtig svært at snakke om sex med ens forældre. Men nogle gange kan det faktisk være ret rart at snakke med dem om hvad der sker. Dine forældre har åbnet op for emnet, måske kunne det være en idé at give dem en chance. Og ellers kan du jo sige det er svært at tale om, men du gerne vil have en snak med lægen om evt. p-piller, om de vil hjælpe dig med at bestille en tid?

Er der ellers nogen i din omgangskreds, du føler du kan snakke med? Måske en veninde, et familiemedlem eller en sød lærer. Du kan også altid ringe ind på 116111, hvor der sidder søde rådgivere klar til at lytte og hjælpe.

Venlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat