Brev

Dna-test?

Kære Bb,

Jeg er en fjortenårig pige, som ikke helt ved hvor jeg skal begynde.

Da jeg var tolv år gammel havde jeg den her vanvittige idé om at jeg var adopteret og at mine forældre ikke var mine ’rigtige’ forældre.. Jeg havde de mærkeligste idéer om hvordan mine ’rigtige’ forældre var, og jeg gik endda så psykisk ned at jeg overvejede selvmord ( også skønnet andre grunde, men jeg ser ikke dét som noget relevant her, mest af alt følte jeg bare at jeg “ikke” hørte til nogen steder )

Nå men ihvertfald så idag er jeg glad og langt fra deprimeret. Men tanken om at jeg ikke er deres , er stadig inde i mit sind. Og jeg har aldrig rigtigt følt mig hjemme.

Tro mig jeg elsker min mor og far over alt på jorden, men tanken hviler bare i mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre overhovedet! Jeg har prøvet at spørge om jeg var adopteret, men det var jeg overhovedet ikke fik jeg af vide af min mor.

Folk kommentere også altid på mine 2 brødre at nøj hvor de ligner min mor og har min fars højde, selv min lillesøster på 16 mdr. For kommentarer på hvordan hun ligner hendes far ( min mors mand ) og min mor, men ved mig det er altid at “rama” skrig over hvem jeg ligner mest. Folk kan ikke bestemme om jeg ligner min mor eller min far og det frustrere mig helt vildt at jeg ikke bare ligner min mor eller min far.

Jeg har prøvet at kigge på min dåbsattest ( det er vist noget med at i Sønderjylland får vi ikke en fødselsattesten men dåbs? ) Men der står ikke noget mærkeligt på, eller det ved jeg ikke om der gør for kan ikke finde mine brødres eller søsters.

Jeg har overvejet lidt og spørge min mor om en DNA-test, Men Jeg ved ikke om jeg kan være det bekendt at overhovedet spørge om sådan noget eller om man måske kan gøre det uden at de ved det?
Eller om jeg måske kan finde ud af hvilken blodtype jeg er, ved du/i hvordan man gør det?

Og har du/i nogen idé om hvordan jeg kan spørge min mor om det? ( DNA-test ) Eller kan jeg måske få min bror til at gøre det så mine forældre ikke for det at vide ( det om DNA-testen )? Og hvor får man fat i en test henne?

Og hvis de hele nu sker, og testen kommer tilbage og den viser at jeg ikke er deres, hvad kommer så til at ske, kan jeg risikere at havne ved nogen fremmede mennesker eller i et fosterhjem?

Og er det helt “normalt” at have det som jeg har det?

Undskyld for de mange spørgsmål,

Kærlig Hilsen Hende Den Forvirrede

Pige, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige
Mange tak for dit brev. Først og fremmest, hvor er det godt at høre, at du i dag er glad og langt fra deprimeret.

Jeg forstår godt dine tanker omkring det at føle, at man ikke rigtig hører hjemme i sin familie, og det er en følelse rigtig mange mennesker kan genkende. Det er noget meget menneskeligt og helt normalt, at man på et tidspunkt i livet begynder at tænke over, hvor man kommer fra, og hvem man i virkeligheden er. Det kan komme af forskellige ting, såsom at man finder ud af, at man ikke rigtig ligner nogen i familien eller måske et karaktertræk, som man ikke lige kan finde ud af, hvor skulle komme fra. Men det er jo også de ting, der gør os alle forskellige og unikke. Mennesker kommer i mange forskellige afskygninger, og det er langt fra alle der ligner deres forældre, bedsteforældre eller søskende. Jeg tænker, at det kan være en rigtig god idé at værdsætte netop de ting, der gør dig helt unik.

I forhold til dine spørgsmål om fødsels- og dåbsattest, er det sådan at alle får en fødselsattest, oftest en jordemoderen udfylder ved fødslen. I dit pas står også dit fødselsregistreringssted. En dåbsattest derimod, er en, man får, hvis man bliver døbt i den danske folkekirke.

Du fortæller, at du overvejer forskellige tests. Det er sådan, at ens blodtype ikke altid er den samme som ens forældres. En blodtypetest er derfor ikke en fuldstændig sikker metode til at vurdere, om man er adopteret. I forhold til DNA-test er det noget, dine forældre skal være involveret i, da der skal bruges DNA fra både dem og dig. Jeg tænker, at det med tests, derfor nok ikke er den rigtig vej for dig at gå.

Du skriver, at du er usikker på, om du kan være bekendt at tale med din mor om DNA-test. Mon det også handler om, at du er usikker på, om du kan være bekendt at fortælle hende om din følelse af, at dine forældre ikke er dine rigtige forældre? Måske tænker du, at hun så vil tro, at du ikke elsker hende?

Jeg tænker dog, at det nok alligevel kunne være en hjælp for dig at snakke med dine forældre om dine tanker. Så tankerne ikke vokser sig større – og jeg tænker også, at dine forældre sagtens vil kunne forstå, at din usikkerhed ikke handler om, at du ikke elsker dem. Du kunne jo starte med at sige til dem, at du elsker dem højt og bare er så bange for, at du ikke altid skal bo hos dem i familien. Og så kunne du fortælle dem, at du ikke altid synes, du kan se, at du ligner dem og derfor er bange for, at de ikke er dine rigtige forældre. Du kunne bede dem fortælle nogle historier fra da, du blev født og var baby, og de kunne måske også vise dig nogle billeder fra dengang?

Og så vil dine forældre også kunne fortælle dig, at du ikke skal være bange for, pludselig at blive sendt over og bo hos en anden familie eller komme på børnehjem. Det er nemlig sådan, at uanset om du er adopteret eller ej, så er det din mor og far, der har forældremyndigheden over dig. Også selvom det skulle vise sig, at de ikke er dine biologiske forældre. Det betyder, at de er din familie og dem, der skal passe på dig.

Jeg håber mine svar kan hjælpe dig lidt på vej, ellers er du altid velkommen til at ringe ind på 116 111.

Alt det bedste fra BørneTelefonen

Hidden
Brev
Din mening
Du er helt anonym, når du svarer.
Kunne du bruge svaret?*
- Ja
- Nej
Hvorfor læste du brevet?*
- Det er mig, der har indsendt brevet
- Jeg havde brug for hjælp til noget lignende
- Jeg læste bare med
- Ved ikke
- Andet
Skriv gerne mere om, hvorfor du læste brevet.
Kunne du bruge BørneTelefonens svar til noget i dit eget liv?*
- I høj grad
- I nogen grad
- Hverken/eller
- I mindre grad
- Slet ikke
- Ved ikke
Står du selv i en situation, der minder om den i brevet?*
- Ja, min situation minder meget om den i brevet
- Ja, min situation minder lidt om den i brevet
- Nej, min situation minder ikke om den i brevet
- Ved ikke
Synes du, det var et godt svar?*
- I høj grad
- I nogen grad
- Hverken/eller
- I mindre grad
- Slet ikke
- Ved ikke
Køn
- Pige
- Dreng
- Andet
- Jeg vil ikke svare
Alder
Har du gode råd til, hvordan brevkassen kan blive bedre?
Name
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

min forældre snakker om penge konstant

Hvordan fanden får jeg dette til at fungere?

Flere breve om Familie

Hvordan har du det i din familie?

Trin 1 af 5

20%

Derhjemme er der plads til, at jeg kan sige min mening

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Hvor er det dejligt.

Alle børn og unge har ret til at blive hørt og taget alvorligt.

Selvom de voksne ikke er enige i dig, så skal de lytte til dig. Har de svært ved det, så kan din familie få hjælp.

Vil du høre mere om, hvordan din familie kan få hjælp, kan du ringe til BørneTelefonen på nummeret 116 111

Dine forældre kan godt bestemme over dig, hvis de handler om at passe på dig. Men alle børn og unge har ret til at blive hørt og taget alvorligt. Hvis de voksne har svært ved det, kan din familie få hjælp.

Vil du høre mere om, hvordan din familie kan få hjælp, kan du ringe til BørneTelefonen på nummeret 116 111

Hvor er det dejligt.

Dine forældre har ansvar for at passe på dig. Det betyder også, at de kan træffe beslutninger, du måske ikke altid er enig i. Men du har altid ret til at blive hørt og taget alvorligt.

Hvis jeg bliver uvenner med min familie, bliver vi hurtigt gode venner igen

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Hvor er det godt.

Det er vigtigt at kunne tale sammen, og ikke være uvenner i lang tid.

Det er forskelligt, hvordan man bliver gode venner igen. Nogen har brug for meget tid, og nogen har brug for lidt tid.

Det er vigtigt, at du kan være dig selv, og fortælle hvordan du har det. Hvis du har brug for nogen at snakke med, kan du altid ringe til os på nummeret 116 111.

Det er forskelligt, hvordan man bliver gode venner igen. Nogen har brug for meget tid, og nogen har brug for lidt tid.

Det er vigtigt, at du kan være dig selv, og fortælle hvordan du har det. Hvis du har brug for nogen at snakke med, kan du altid ringe til os på nummeret 116 111.

Hvor er det godt.

Det er vigtigt at kunne tale sammen, og ikke være uvenner i lang tid.

Jeg er uvenner med min familie

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Det lyder ikke så rart.

Dine forældre skal give dig et trygt hjem. Det betyder, at de skal sørge for, du føler dig godt tilpas. Både når du er sammen med dine forældre og dine søskende.

Det lyder rigtig rart. Det er vigtigt, at du har det godt derhjemme.

Det lyder ikke så rart.

Dine forældre skal give dig et trygt hjem. Det betyder, at de skal sørge for, du føler dig godt tilpas. Både når du er sammen med dine forældre og dine søskende.

Mine forældre vil bestemme over mig

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Forældre må gerne bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Det kan fx være hvornår, du skal i seng om aftenen.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er okay, kan du spørge BørneTelefonen.

Alle forældre har pligt til at passe på deres børn. Det betyder, at de kan bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Fx hvor I bor henne.

Hvis dine forældre ikke passer på dig, har du ret til hjælp. Det vil vi gerne tale med dig om på BørneTelefonen.

Alle forældre har pligt til at passe på deres børn. Det betyder, at de kan bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Fx hvor du går i skole.

Hvis dine forældre ikke passer på dig, har du ret til hjælp. Det vil vi gerne tale med dig om på BørneTelefonen.

Forældre må gerne bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Det kan fx være hvornår, du skal i seng om aftenen.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er okay, kan du spørge BørneTelefonen.

Jeg føler, jeg kan være mig selv i min familie

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Alle børn og unge har ret til at mærke omsorg, tryghed og respekt.

Du kan altid kontakte BørneTelefonen. Så kan vi tale med dig om, hvordan du kan få det bedre i familien.

Hvor dejligt.

Alle børn og unge har ret til at føle sig accepterede og behandlet med respekt.

Alle børn og unge har ret til at mærke omsorg, tryghed og respekt.

Du kan altid kontakte BørneTelefonen. Så kan vi tale med dig om, hvordan du kan få det bedre i familien.

Det er vigtigt at føle, man kan være sig selv.

Der skal også være plads til at være forskellige. Dine forældre skal altid behandle dig med respekt. Gør de ikke det, har du ret til hjælp fra BørneTelefonen.