Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

DF?

Hej, jeg er en pige på 14 år og jeg har et problem.

Her for ikke så længe siden fandt jeg ud af at min mor stemte DF ( ikke kommunalt ).

Trods min alder er jeg meget inde i politik og er selv meget venstreorienteret og syntes at især DF’s udlændingepolitik er fuldstændig usmagelig!

Jeg bryder mig slet ikke om deres værdier og det at min mor har det på samme måde kan jeg slet ikke have!

Hvis jeg prøver at snakke med min mor om det bliver hun virkelig sur, men kan simpelthen ikke forstå hende!

Hun vil i det hele taget slet ikke snakke med mig om politik.

Hvordan kan jeg få hende til at lytte?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Tak for dit brev. Det er altid en positiv ting, når man engagerer sig politisk – og har holdninger til, hvilken retning samfundet bør bevæge sig i. Det er rigtig godt at tage del i debatten og diskussionerne. Måske findes der en politisk ungdomsforening, du kunne melde dig ind i?

Det kan være svært at forstå, at nogle, man er tæt knyttet til, stemmer på noget helt andet end det, man selv ville have stemt, hvis man havde haft muligheden. Og det er helt naturligt, at du føler et behov for at ville høre, hvorfor din mor har stemt, som hun har.

Men politisk overbevisning er for mange en privat sag. Og mange ønsker ikke at diskutere, hvad de har stemt på. Og nogle gange, når folk er samlet, kan politiske diskussioner godt blive lidt voldsomme – for alle mener jo, at deres holdning er den mest rigtige. Måske er det nogle af de ting, der gør, at din mor ikke ønsker at snakke om politik?

Jeg kan forstå, at du er imod deres udlændingepolitik. Men måske er det noget helt andet end udlændingepolitikken, der har gjort, at din mor har stemt på DF? Alle partier har nemlig holdninger til alle områder af samfundet: Skoler, uddannelser, pensionister, børnehaver, miljø, veje og biler, offentlig transport, skattepolitik, hospitaler, forsvaret, udenlandspolitik for at komme med nogle eksempler.

Måske kunne du foreslå din lærer, at I i skolen kunne have et emne om politik og politiske partier? Så kunne I sammen sætte jer ind i, hvad de forskellige partier står for. Og måske kunne I lave en øvelse, hvor I var Folketinget og de forskellige partier, og skulle forhandle om en lov? På den måde kunne I øve jer i at argumentere for og diskutere politik med hinanden.

Hvis I bliver delt ud på forskellige partier, kunne det måske være en udfordring for dig, hvis du ikke tog det åbenlyse valg? I projekter vælger mange parti efter deres egen overbevisning – og hvis du er venstreorienteret, ville det naturlige valg være parti på den fløj. Men måske kunne det være mere udfordrende at vælge et parti med en anden holdning Alle partier indeholder nemlig både ting, man synes er gode og dårlige, når man sætter sig ind i, hvad de står for. Derfor kunne det måske være spændende for dig at finde ud af, hvilke positive ting, du synes, der er hos de andre partier. Det tror jeg også gør det nemmere for dig at diskutere politik med folk med andre holdninger. Ofte er folk mere villige til at lytte til nogen, der også kan se noget positivt ved det parti, de stemmer på.

Jeg håber, du har fået lyst til at finde ud af endnu mere omkring politik og at du stadig har lyst til at diskutere politik med folk omkring dig. Hvis du har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat