Det tog overhånd, men jeg savner ham.
Hej.
Jeg flyttede hjem til min mor for snart 4 måneder siden. (mine forældre er skilt) Det skete sådan at min far gjorde ting, som fik min søster og jeg til at føle os utilpasse.
Min far har bare aldrig helt passet på min søster og jeg, han havde ikke respekt overfor os, han ville altid putte med os, helt så det blev for intenst og ALT for meget. Han rørte ved mig steder hvor det ikke burde være normalt at røre sin datter på 13.. Det hele gik bare ned af bakke hver gang vi var derhjemme.
Hvis ikke det havde været for min papmor som jeg har kendt siden jeg var 3 år gammel, så havde min far nok ikke været her den dag i dag. Min far har diabetes, og han er en af den som ikke selv kan styre det. Hvilket gør at min papmor skal sørge for ham. Tilbage til da jeg boede hos min far, min far havde i forvejen drukket rigtig meget, hver dag næsten.
Det begyndte at tage overhånd med tiden, så 2 måneder op til at jeg flyttede hjem til min mor, drak han flere gange om dagen. Han kom hjem om natten hver weekend, og bedte mig om at hjælpe med hans insulin og gøre så hans blodsukker var som det skulle være. Så det gjorde jeg, og jeg tog mig af ham indtil han faldte i søvn. Vi havde et virkelig godt “far datter” forhold til hinanden, men alligevel var han der bare ikke for mig, han kunne ikke tage sig af mig, det endte så med at han gik ned med stress så han sagde sit arbejde op, (han var i øvrigt selvstændig som malermester).
Efter min søster og jeg flyttede hjem til min mor havde vi ingen kontakt til min far, og generelt bare ikke resten af min familie på hans side. Jeg så ham en dag da jeg havde frikvarter i skolen, jeg blev så oprevet at jeg måtte tage hjem fra skole. Jeg har herefter grædt virkelig meget over ham, knap fordi jeg savner / savnede ham, mere fordi hele den her situation er ret svær for mig. Men ja, nu har jeg fået en hel fin kontakt til min far igen, efter de 3 snart 4 måneder. Jeg er bare begyndt at tænke rigtig rigtig meget over hvordan jeg har det i forholds til alt det her lige for tiden.
Jeg mærker bare et savn til ham, det gør jeg virkelig. Det er noget der virkelig kan vække nogle følelser og sætte gang i tårekanalerne.. jeg ender flere aftner i træk med at græde over mit savn til ham og min papmor. Jeg ved bare ikke hvad det er tegn på.. jeg ved ikke om i har noget at hjælpe med.. jeg ville bare dele det med nogle som måske havde lidt er faring, eller kunne give mig nogle råd til hvad næste skridt er.
Jeg håber jeg formulerede mig fint nok, kan i gøre noget?
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.