Kære pige på 12 år,
Tak, for dit brev. Puha, hvor er det mange tanker du går med. Det er rigtig godt, at du har skrevet her.
Det lyder som om, at du har brug for nogle voksne, der lytter og forstår dig.
Du skriver mange ting i dit brev, som du tænker på. Men jeg kan forstå, at du har et stort ønske om, at have en samlet familie. En familie som, kan komme og fejre dig og julen og alle være glade.
Jeg kan desværre også se, at det ikke er sådan det er nu. Og at du faktisk ikke rigtig tror at du kan få det. Du tænker på din konfirmation, som ligger i det nye år. Og på, at der måske ikke kommer dem du ønsker.
Når voksne bliver uvenner, og ikke vil se hinanden, er der nemt nogle børn der kommer i klemme. Altså nogle børn, som bliver nødt til, at leve med de voksnes skænderier og beslutninger. Men det er ikke ok, at børn bliver udsat for at se på de voksne vold og skænderier. Det er ikke godt for børn!
Det er ikke rart! Og det er meget ærgerligt, at det er er sådan, men desværre er det de voksne der bestemmer den slags. Også når de har svært ved at træffe gode beslutninger.
Det lyder som om, du har oplevet nogle meget ubehagelige og voldsomme familiesammenkomster, hvor nogle er blevet uvenner og kommet op og slås. Jeg kommer til at tænke, at det på en måde, er meget godt, at alle ikke samles. Altså, hvis det ender i voldsomme skænderier. For det er bestemt ikke noget for børn.
Samtidig kan jeg rigtig godt, forstå, at du har et stort ønske om, at det kunne lykkes på en god måde.
Jeg ligger dog mærke til at dit brev, at du på trods af manglende familie, har nogle andre der gerne vil komme og fejre dig. Jeg tror, at når naboer vælger at komme til din fødselsdag er det fordi, de rigtig gerne vil fejre dig. Lige præcis dig!
Naboer er ikke ikke familie, men kan måske godt erstatte den familie du savner. Så de kan måske være gode at have omkring sig. Og gode at knytte sig til alligevel.
Det lyder som om, at de ting der er svære i din familie, ikke er noget nyt. Og det er netop derfor, du er opgivende overfor det.
Jeg kommer til at tænke om, du mon kan tale med din mor om konflikterne. Kan du mon fortælle din mor, hvor ked af det, de voksnes konflikter gør dig og hvor stort et ønske du har om gode familiefester?
Jeg tænker ikke at din mor nødvendigvis kan løse det. Men at du har en voksen, som passer på dig og ved at du tænker på det.
Måske kunne din mor gøre noget for, at det ikke sker igen hjemme hos jer. Det kunne være at skrive ud til familien, at det skal være hyggeligt og bliver man uenige, så er det ikke til en fest, der skal diskuteres eller ende i slåskampe.
Din mor og far har ansvaret for, at du får omsorg og føler dig tryg. Men jeg forstår, at du ikke føler dig tryg, når der er fest i familien. Og sådan skal det ikke være. Derfor kan det også være godt, at nogen fra familien ikke kommer, hvis det kan give ro til festen.
Det kan også være en god idé at tale med en lærer eller pædagog, så du kan få noget hjælp. Jeg tror virkelig, at du har brug for nogle voksne tæt på dig, som du kan tale med og som kan forstå dig. Måske kan en sådan voksne støtte sig og hjælpe dig med at tale med din mor også. Det kan være, at din mor også har brug for hjælp til at passe på dig. Måske kunne en lærer hjælpe med det?
Vi kan også hjælpe med en voksen fra BørneTelefonen, som vi kalder en bisidder. En bisidder kan hjælpe dig med at få den hjælp du har ret til, så du kan være tryg. Du kan se mere om vores bisidder her: Gratis bisidder fra BørneTelefonen
Jeg kan desværre ikke give dig, den konfirmation du ønsker. Men jeg håber på, at du skal tale med nogle voksne. Det kan også være at du skal prøve at ringe til BørneTelefonen på 116 111. Du har ret til at blive hørt og have en tryg barndom.
Du er en stærk pige, med nogle gode ønsker for dig og din familie. Og jeg håber, at din drøm går i opfyldelse.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
