Kære dreng på 15 år
Hvor er det dejligt, at du har en kæreste, som du er så glad for. Jeg kan godt forstå, at det må være rigtig hårdt for jer begge, at dine forældre ikke vil lade dig se hende. Og rigtig hårdt for dig, at lyve overfor dem. Når jeg læser dit brev, får jeg en forståelse af, at det er løgnen overfor dine forældre, der fylder mest for dig. Er det mon rigtig forstået? Det lyder som om, at du/I allerhelst ville fortælle dem sandheden, så du slipper for at leve på en løgn. Det kan jeg godt forstå. Det er svært at holde til at lyve overfor mennesker, man elsker og omgås hver dag. Men, det er også svært at kæmpe imod sine følelser og tvinge sig selv til ikke at elske sin kæreste. Det er rigtig hårdt.
Jeg tænker på, hvordan det mon kan være, at dine forældre ikke vil lade dig se din kæreste? Er der sket noget, som gør, at de ikke bryder sig om hende? Eller har de en forestilling om, at hun ikke er god for dig?
Er der en, der kan hjælpe dig med at få snakket med dine forældre, hvor du spørger dem om, hvorfor du ikke må se din kæreste. Kan det være dine bedsteforældre eller måske har du storesøster eller storebror - eller måske din kæreste...? Ellers kan det være et brev du skriver til dem, så de får mulighed for at tænke grundigt over det - også over hvordan du har det. Vil det være måder at få startet en snak med dem?
Derefter synes jeg, du kan fortælle dem, at du stadig elsker hende og du fortsat gerne vil se hende - for du kan ikke kæmpe mod de følelser du har for hende. Kan du fortælle dem, hvor hårdt det har været for dig, at de allerede efter en halv måned gav dig forbud mod at være sammen med hende. Måske har de slet ikke nået at lære hende at kende for alt det gode, du ved hun er?
Herefter kan du vælge at fortælle dem, at du har set hende i tiden efter, at de ikke vil lade dig se hende. Mit håb er, at du vil føle dig lettet og dine forældre forhåbentligt også forstår, hvor ubehageligt det har været for dig... og hvor meget din kæreste betyder for dig. Mon du er enig i det?
Jeg tror, det ville være godt, hvis I prøvede at snakke om, hvordan dine forældre kunne komme til at acceptere din kæreste, og acceptere at I ses. Måske kunne det hjælpe, hvis du inviterede hende hjem til noget hyggeligt hos jer, og dine forældre kunne lære hende at kende. Måske de så vil se, at hun ikke er så ’farlig’, og måske vil de også kunne forstå, hvorfor du elsker hende. Hvad tænker du mon om det?
Jeg ved godt, at det kræver mod, at tage snakken med dine forældre, og at du er rigtig bekymret for, at de stadig ikke vil lade dig se hende, men jeg tror, at det er bedst at være så ærlig som muligt – også for din egen skyld, for løgnen er alt for hård at leve på.
Jeg håber, du kan bruge mit svar.
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen
