Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Depression og selvmord

Hejsa,

jeg er en pige på 15 år, som har haft det svært i et stykke tid nu. Jeg har et ”godt” liv med familie og venner som holder af mig, men jeg kan bare ikke forstå, hvorfor jeg ikke er glad.

Efter min fætter begik selvmord for et par år siden begyndte der at ophobe sig et tab og hul inde i mig. Han var den bror, jeg aldrig fik (jeg er enebarn), hvilket var fantastisk, da jeg tit er lidt ensom uden nogle søskende. Men som sagt begyndte jeg at miste glæden ved livet efter det.

Jeg er så træt hele tiden, både mentalt og fysisk, også selvom jeg sover i lang tid. Selvom jeg sidder og har det sjovt, er der altid den der følelse af ‘sadness’. Hver aften jeg ligger og skal til at sove, ønsker jeg bare at sove ind, så jeg ikke skal igennem endnu en dag.

Jeg kunne dog ikke finde på at begå selvmord lige p.t på grund af min familie. Jeg kan ikke forlade dem og putte dem igennem endnu et selvmord i familien.

Jeg har ikke fået nogen diagnose eller noget, og jeg vil egentlig gerne til læge, men jeg kan bare ikke få mig selv til at sige til nogen, hvordan jeg har det. Jeg tror bare ikke de vil tage mig alvorligt eller forstå mig.

På en måde er jeg også bange for, at lægen siger, der intet galt er. For hvis jeg ikke er syg, skal jeg gå rundt og være ked af det resten af mit liv, hvilket skræmmer mig. Ja, jeg håber i kan give mig et råd…

Hilsen, deprimeret pige.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Det er tidligt i dit liv, du er blevet konfronteret med så stor en sorg, som det er at miste en, du havde meget nært. Din fætter var endda et ungt menneske med hele livet foran sig. Der er ikke noget at sige til, hvis du synes livet kan føles meningsløst efter sådan en oplevelse. 

Sorgen over din fætters død er måske blevet til en slags ’grundfølelse’ i dig – den følelse du har af ’sadness’, selvom du sidder og har det sjovt? Mon du på en måde ikke tillader dig selv at være glad, fordi du tænker, at du grundlæggende er ked af det?

Jeg kan ikke fortælle dig, om du er syg eller ej. Men jeg ved, at det er muligt for dig at få det bedre. Og jeg ved, at det er normalt at være ked af det og trist, når man mister en, man holder af. Sorg kan tage tid – og komme i bølger, men med tiden vil den blive mindre og i højere grad blive til minder. I den proces er det vigtigt, at få snakket om tristheden -  for netop at kunne bearbejde sorgen og lære at håndtere den.

Det lyder som om, du går meget alene med dine tanker. Og du virker til at være en meget omsorgsfuld pige, som gør, hvad du kan for at passe på din familie og ikke ønsker at bekymre dine forældre. Måske er det derfor, du ikke allerede har talt med dem om, hvordan du har det? 

Jeg ved, at de fleste børn, der har det skidt, føler en lettelse, når de får fortalt det til nogen, de holder af. Og langt de fleste forældre vil også allerhelst have, at deres børn går til dem, hvis de har det skidt. Selvom forældre selvfølgelig bliver kede af det, når deres børn er kede af det – så vil de helst vide besked for at kunne hjælpe. Mon ikke dine forældre har det sådan også? Måske kan de endda allerede fornemme, at du lige nu er ked af det. Og derfor kan det være en lettelse for dem også, at I får snakket sammen. 

Er grunden til du er bange for ikke at blive taget alvorligt eller forstået måske, at du tænker, at du ’på papiret’ har det godt og derfor ikke burde være ked af det? Du tænker måske, at du burde være glad? Men glæde er ikke noget, man kan beslutte sig for at føle. Og man kan sagtens være ked af det, uden at kunne pege på en særlig grund.

Jeg vil derfor råde dig til, at tale med dine forældre eller en anden voksen, du har tillid til – din lærer måske? Eller skolens sundhedsplejerske. Jeg forestiller mig nemlig, at bare det at fortælle, hvordan du har det, kan ”prikke hul” på din følelse af tristhed. Samtidig vil de også kunne hjælpe dig med at tage til lægen - hvilket faktisk er en god idé. Læger er nemlig vant til at tale med patienter, som er triste. Så din læge vil kunne vurdere, hvilken hjælp du kunne have glæde af. 

Ved at skrive til Brevkassen, har du taget det første skridt til at få det bedre. Næste skridt er at få talt med en voksen – vis dem eventuelt bare dit brev og mit svar. Så vil de forstå, at du har brug for en snak. 

Jeg ønsker dig al det bedste med på vejen.

Kærlig hilsen,

BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat