Brev

Depression af at bo hos min far

Hej. Mine forældre blev skilt for 2 og 1/2 år siden. Jeg bor fra onsdag til onsdag hos min mor, også skifter jeg til at bo hos min far. Min far fik en ny kæreste, og hun er rigtig sød, men der er mere i det. Han valgte at flytte til nabobyen, og så helt ned i den anden ende. Men min mor bor kun 1 km fra min skole, og mine venner bor virkelig tæt på mig. Min mor bor i den her lejlighed, som jeg elsker at bo i. Min far bor i et stort hus, som jeg ikke bryder mig om…

Jeg er glad for mine venner, og vælger it at cykle over til dem sent om aften når jeg er hos min mor. Det kan jeg ikke gøre hos min far, uden at cykle 12 km eller tage bussen som tager mere end 45 min. Plus giganten fra bussen.

Jeg har tre bedste veninder, og jeg holder meget af dem. Men jeg har ikke en stor mulighed for at være sammen med dem når jeg bor hos min far. Han ville ikke køre mig eller hente mig. Han har en bil, men det har min mor ikke. Jeg har haft angst siden jeg var helt lille, og har gået hos en psykolog to gange. Jeg havde det virkelig svært med mine forældres skilsmisse, da jeg ALDRIG havde regnet med de ville blive skilt.

Min fars kæreste bor i sit eget hus, men min fars hus er deres hus. Hun har to børn, og jeg har en lillesøster. Jeg er den ældste af os alle på 14 år. Når min fars kæreste kommer og besøger os, vil min far gøre alt. Købe ind lave mad tage ud og shoppe, ALT hvad hun vil, vil han. Det vil han bare ikke med mig og min lillesøster. Hver gang vi er i et center, er det bare ind og ud. Men når hans kæreste er med, så kan vi tage på café, og kan pludselig købe alt…

Jeg har et stort behov for at se mine veninder. Jeg holder meget af dem, og vi laver tit noget sammen. Men jeg kan ikke gøre det når jeg er hos min far, da jeg selv betaler bussen, og jeg gider ikke cykle 12 km kl. 9 om aften i mørke igennem en hel by.

Der er mere endu, men når jeg er ude i min fars hus, er der altid en dårlig stemning. Vi sidder bare i hvert vores værelse hele dagen. Vi laver altid mad kun min lillesøster og ham kan lide. Jeg føler mig deprimeret. Jeg har ikke løst til at bo ude hos ham lige pt. Jeg elsker ham MEGET højt, og han har aldrig gjordt noget ondt eller været voldelig.

Jeg har bare brug for mine venner og min tryghed som er hos min mor. Jeg er kommet langt i forhold til min angst, det er bare som om min far ikke kan se det. Jeg har sagt det til min mor, og hun forstår mig godt. (Det skal lige siges at mine forædler stadig er gode venner)

Skal jeg sige det til ham? Og skal jeg blive ved med at bo hos ham, når jeg ikke har lyst? Min mor sige jeg skal sige det efter nytår, og jeg i januar kan jeg bo hos hende. Men jeg ved det vil såre min far dybt.

Mvh. 14 årig pige

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14,

Tak for dit brev. Jeg kan godt læse i dit brev, at det må svært for dig lige nu. Du beskriver dit dilemma rigtigt flot, og jeg forstår godt, at du har mest lyst til at være hos din mor og tæt på dine venner. Det lyder også til, at du er meget bevidst om, at trygheden din mor kan give dig betyder meget. Jeg har meget stor respekt for, at du er så god til at lytte og passe på dig selv. 

Dejligt at du kan snakke med din mor om, hvordan du har det hos din far for tiden. Jeg er meget enig med din mor i, at du skal fortælle din far, hvordan du har det. Hvis ikke han får at vide, hvad der er svært for dig, når du skal være hos ham, har han ikke en chance for at ændre på det.

 Måske kunne det være en hjælp, at skrive ned på et stykke papir, hvad det er, der er svært for dig i den uge, du er hos din far. Når du snakker med din far om de ting, du har skrevet, tænker jeg, at det også er vigtigt, at du fortæller ham, at du savner ham. Savner at lave ting med ham og se ham ligeså glad for dig som for hans nye kæreste, når I laver ting sammen. Fortæl ham, at det ikke er for at såre ham, men det er din måde at passe på dig selv.

Måske kan det være, at du i en periode skal bo hos din mor, og når du skal være sammen med din far, er det for at være sammen med ham f.eks. på cafe, i biografen, i centeret, eller noget helt andet, hvor I kan hygge nogle timer og lære hinanden at kende med de forandringer, der er sket.

Det er dejligt, at du er så glad for dine venner, og det er klart, at dit liv ifht. venner og alle de ting bliver mere besværligt, når du skal være hos din far.
Tager du mon nogle gange dine venner med ud til din far? Jeg tænker, det kunne også være en hjælp for dig, så der kom noget liv i huset. I kunne hygge med at lave mad, se film, eller noget helt andet. Måske kunne I sove sammen og følges i skole.

Jeg håber, du finder mod til at få talt med din far, og at i kan finde en løsning sammen, hvor du kan føle dig godt tilpas. Jeg kan læse din mor og far stadig er venner, så en ide kan også være at din mor hjælper dig med at få talt med din far?

De bedste hilsner BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat