Depression af at bo hos min far
Hej. Mine forældre blev skilt for 2 og 1/2 år siden. Jeg bor fra onsdag til onsdag hos min mor, også skifter jeg til at bo hos min far. Min far fik en ny kæreste, og hun er rigtig sød, men der er mere i det. Han valgte at flytte til nabobyen, og så helt ned i den anden ende. Men min mor bor kun 1 km fra min skole, og mine venner bor virkelig tæt på mig. Min mor bor i den her lejlighed, som jeg elsker at bo i. Min far bor i et stort hus, som jeg ikke bryder mig om…
Jeg er glad for mine venner, og vælger it at cykle over til dem sent om aften når jeg er hos min mor. Det kan jeg ikke gøre hos min far, uden at cykle 12 km eller tage bussen som tager mere end 45 min. Plus giganten fra bussen.
Jeg har tre bedste veninder, og jeg holder meget af dem. Men jeg har ikke en stor mulighed for at være sammen med dem når jeg bor hos min far. Han ville ikke køre mig eller hente mig. Han har en bil, men det har min mor ikke. Jeg har haft angst siden jeg var helt lille, og har gået hos en psykolog to gange. Jeg havde det virkelig svært med mine forældres skilsmisse, da jeg ALDRIG havde regnet med de ville blive skilt.
Min fars kæreste bor i sit eget hus, men min fars hus er deres hus. Hun har to børn, og jeg har en lillesøster. Jeg er den ældste af os alle på 14 år. Når min fars kæreste kommer og besøger os, vil min far gøre alt. Købe ind lave mad tage ud og shoppe, ALT hvad hun vil, vil han. Det vil han bare ikke med mig og min lillesøster. Hver gang vi er i et center, er det bare ind og ud. Men når hans kæreste er med, så kan vi tage på café, og kan pludselig købe alt…
Jeg har et stort behov for at se mine veninder. Jeg holder meget af dem, og vi laver tit noget sammen. Men jeg kan ikke gøre det når jeg er hos min far, da jeg selv betaler bussen, og jeg gider ikke cykle 12 km kl. 9 om aften i mørke igennem en hel by.
Der er mere endu, men når jeg er ude i min fars hus, er der altid en dårlig stemning. Vi sidder bare i hvert vores værelse hele dagen. Vi laver altid mad kun min lillesøster og ham kan lide. Jeg føler mig deprimeret. Jeg har ikke løst til at bo ude hos ham lige pt. Jeg elsker ham MEGET højt, og han har aldrig gjordt noget ondt eller været voldelig.
Jeg har bare brug for mine venner og min tryghed som er hos min mor. Jeg er kommet langt i forhold til min angst, det er bare som om min far ikke kan se det. Jeg har sagt det til min mor, og hun forstår mig godt. (Det skal lige siges at mine forædler stadig er gode venner)
Skal jeg sige det til ham? Og skal jeg blive ved med at bo hos ham, når jeg ikke har lyst? Min mor sige jeg skal sige det efter nytår, og jeg i januar kan jeg bo hos hende. Men jeg ved det vil såre min far dybt.
Mvh. 14 årig pige
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.