Depression?

Kære pige på 15 år

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at overskriften kunne være: Pigen, der gerne ville være en anden.

Du er tilsyneladende en pige, der tænker meget over dig selv, og hvordan du nu er skruet sammen. Du beskriver dig selv som genert, og som en, der har svært ved at være i centrum, og som har lav tillid til dig selv, og som synes, at alle andre er bedre.

Og du ville gerne være en, der kunne snakke med alle, og som ikke er genert og rødmer.

Så når hver dag er en kamp, tænker jeg, at det er kampen mod dig selv, som du nu er. Derfor foreslog jeg, at overskriften på dit brev kunne være: Pigen, der gerne ville være en anden.

Jeg ved ikke, om det siger dig noget, eller om du kan genkende, at det er den kamp, du tager med dig selv hver dag.

Jeg tror, at der i dag ligger et pres på jer unge, om at I skal være udadvendte, aktive, sociale, fremlægge uden at blive nervøse -generte - rødme, kunne kommunikere med alle og elske at være i centrum.

Så hvad skal man så gøre, når man som du er skruet anderledes sammen? Måske har de andre det på samme måde eller andre ting, men viser det heller ikke.

Jeg tror, at det allerbedste, du kan gøre for dig selv, er at acceptere, at du er den, du er. At du er genert, ja - at du er bedst til at snakke med enkelte mennesker, f.eks. dine venner, ja - at du helst ikke vil være i centrum, ja - at du føler dig anderledes, ja - men lige så god som dem. Kort sagt, at begynde at sige JA til dig selv. Se alt det du kan og står for.

At acceptere sig selv er lettere sagt end gjort, især i din alder. Men jeg synes, at dit brev viser en modenhed hos dig, som du kan bruge.

Jeg vil foreslå, at du begynder at lægge mærke til, hvad der lykkes for dig hver dag. Hvad gik godt? Hvornår havde du det godt? Hvad skete der, når tingene lykkedes for dig? Få en snak med din lærer om det. Din lærer kan også hjælpe med tips fx ved fremlæggelser. Lærere fremlægger jo hver dag for eleverne.

Jeg har lyst til at kommentere lidt på din hjemmesituation. Det lyder ikke godt for dig, at du skal bo hos din far halvdelen af tiden, når du ikke trives hos ham. Der er alt for mange hensyn, du skal være på vagt over hans aggressivitet. Jeg vil opfordre dig til at snakke med din mor, om hvordan du kunne tænke dig, at samværet med din far skal være. Hvis du ønsker at det skal ændres, fx at du ikke vil være der så meget og dine forældre ikke kan blive enige om en anden ordning, kan du fx selv henvende dig til Statsforvaltningen og fortælle om dine ønske. Du kan ringe til deres: Børnenes Skilsmissetelefon på 20 600 550 - de har åbent Mandag - Fredag: kl. 11-16. Her kan du tale med en rådgiver om, hvordan du har det hos din far og hvordan de kan hjælpe dig. De er rigtig gode til at hjælpe børn, som ikke har det godt fx på samvær.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen