Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Deodorant

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

 

Kære pige på 11 år

Du har helt ret, du er gået ind i puberteten, og det betyder en masse forandringer i din krop. 

Det er helt normalt, at man sveder mere, når man kommer i din alder. Og det kan også lugte, hvis man ikke bruger deodorant. 

Og selvom din mor siger, at du udvikler dig sent, fordi hun gjorde det, så er der noget der tyder på, at hun ikke har ret. Alle udvikler sig i forskellige aldre, og du kan sagtens være tidligt udviklet på nogle områder men sent på andre. 

Jeg kan godt forstå det er svært at snakke med din mor, hvis hun bare afviser det, du siger. Du har tidligere skrevet brev til hende – men det blev hun desværre sur over. 

Alligevel bliver du nok nødt til at tage snakken igen. Og jeg har nogle forslag, du kan overveje:

Nu er det snart jul. Og måske får du kalendergave eller adventsgave. Du kunne derfor sige, at du ønsker dig en deodorant af Nissen. Måske vil hun kunne grine lidt af det?
Du kunne købe en selv. Og så bare stille den på badeværelseshylden. Og når din mor så spørger, hvorfor du har købt den, sige: ”Fordi jeg synes, jeg lugtede under armene – og det havde jeg altså ikke lyst til”.
Du kan tage endnu en snak med hende, hvor du fortæller hende, at du er bekymret for din lugt i skolen, og at du derfor er begyndt ikke at række hånden op. Forhåbentlig vil hun så forstå, at det er på tide, at du får en deodorant. 
Du kan tale med din far – og bede ham om hjælp til at snakke med din mor.
Du kan ønske dig en deodorant i julegave – din mor kan jo ikke forhindre dig i at bruge den.

Jeg håber, du får snakket med din mor. Tal eventuelt også med dine veninder om det. Måske har de et par gode råd også. Og måske kan de også hjælpe dig med at tage snakken med din mor. 

Venlige hilsener
BørneTelefonen

 

 

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat