Kære pige på 12 år,
Når jeg læser dit brev, er det tydeligt for mig, at du er en pige, der virkelig tænker meget på din familie. Og jeg kan sagtens forstå, at du ikke ønsker at skulle skuffe dem.
Det kan være svært, når vi føler, at andre mennesker har helt bestemte forventninger til os.
Det kan nemlig gøre, at vi får svært ved at udfolde os og prøve forskellige ting af. Og samtidigt gøre, så vi hele tiden er fokuseret på, hvordan vi kan komme til at skuffe dem.
Det kan også betyde, at vi glemmer at mærke efter, hvad det er vi egentlig ønsker for os selv, og hvorfor. Men det virker jo faktisk til, at du allerede er rigtig god til at stille dig selv disse spørgsmål.
Du skriver nemlig, at du en aften satte dig ned og overvejede, hvorfor du skulle have det sorte bælte i karate. Det er en rigtig vigtig ting, og det viser mig, at du gerne vil tage ansvar for dit eget liv, og bruge din tid på ting, der giver mening for dig.
Det er selvfølgelig også en god ting at overveje, hvordan vi påvirker de mennesker, der er omkring os. Men det er altså allervigtigst, at vi sætter os selv forrest, når det omhandler vores eget liv. Vi ved trods alt bedst, hvad der føles rart for os.
Derudover er det dig, og kun dig, der skal leve dit liv.
Der findes et godt lille råd, jeg altid har holdt meget af, og som jeg gerne vil dele med dig: Gør præcis hvad du vil, vær præcis den person, du gerne vil være, så længe du ikke med vilje gør andre fortræd.
Og lige meget, hvordan vi vender og drejer din situation, så kan den aldrig blive til, at du gør hverken dine forældre, eller din farmor fortræd ved, at du vælger at stoppe til karate.
Derfor synes jeg, at du skal trække vejret helt ned i dine mave, og tænke, at det er okay, hvis du kommer til at skuffe din familie med dit valg. Jeg er overbevist om, at de stadig vil elske dig, og at de lynhurtigt vil finde andre muligheder til at prale af dig.
Du kan måske vælge et stille tidspunkt til at tale med dine forældre. Det kan f.eks. være til aftensmaden, eller et stille øjeblik i weekenden. Du kan også vælge enten at snakke med din mor eller far alene, hvis det giver dig mere ro i maven.
Og så kan du beskrive dine følelser og tanker, og fortælle dem, at du altså ikke har lyst til at gå til karate mere. Du kan eventuelt vise dem dit fine brev, og også gerne mit svar, hvis det vil gøre det lettere.
Jeg tror på, at du kan og vil finde en måde at fortælle dine forældre om dit valg. Og så håber jeg, at du snart kan få ro. Og måske en dag finde en anden fritidsaktivitet, du faktisk har lyst til at gå til, og som du kan glæde dig over.
Husk, at du altid er velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen ved også at ringe, sms’e eller chatte med os på BørneTelefonen på: 116111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
