Kære du,
Jeg kan godt forstå, det gør dig ked af det, når dine forældre har det på den måde sammen. De fleste børn og unge kan bedst lide, når deres forældre formår at skabe en god stemning i familien og der dermed er rart at være for alle.
Jeg tænker lidt, om du har nogle søskende eller om din familie består af dig og dine forældre? Man kan som søskende hente støtte i hinanden, når man synes ens forældre ikke opfører sig helt, som man godt kunne tænke sig... Men når du ikke selv nævner nogle søskende, så tænker jeg, at det måske kun er dig og dine forældre, er det korrekt?
Har der mon på noget tidspunkt været en mulighed for, at du kunne fortælle enten din mor og far sammen eller til dem enkeltvis, hvor ked af det, det gør dig, at de ikke kan enes om tingene? Nogen gange kan det være svært at finde det rigtige tidspunkt at sige sådan noget på, og så får man måske udskudt det i lang tid..
Derfor er der nogle børn, som skriver et brev til sine forældre, hvor de fortæller, hvordan de synes, det er at være i familien og hvad de måske godt kunne tænke sig, at der skal ændres. Tror du det kunne være en idé for dig? Tror du ikke, at dine forældre gerne vil vide, at det gør dig ked af det, så de får en chance for at lave om på det?
Hvor er det godt at høre, at du følte, du kunne bruge din gamle AKT-lærer. Når du nu har gode erfaringer fra din gamle skole med det, gad vide hvad der så gør, at du ikke har lyst på din nye skole? Er det mon fordi det hele er nyt eller fordi du ikke kender AKT-læreren på den skole?
Måske kunne det være et forsøg værd alligevel, måske overrasker han/hun dig og er rigtig sød at tale med.. Nogen gange kan man vende det om og tænke, hvad er det værste, der kan ske ved, at jeg går derhen? Måske synes jeg ikke han/hun er sød, men så kan jeg jo bare lade være at komme der igen – måske synes jeg han/hun er rigtig sød og så er det jo bare dejligt.. Tænker du også sådan?
Hvis du ikke har lyst til at gå til AKTlæreren på din nye skole, kunne det så være en mulighed at besøge din gamle skole og tale med AKT-læreren dér? Selvom du ikke går der mere, kunne hun måske godt tænke sig at lytte til dig og måske give dig en form for hjælp..? Jeg kan godt forstå, at du føler noget tryghed i at tale med én, du kender om de ting. Måske kunne du starte med at ringe til hende? Hvis du ikke har telefonnummeret til hende, kan du sikkert få det på skolens kontor.
Hvis du nu synes, at de andre forslag er helt skøre, kunne du så tænke dig at ringe til BørneTelefonen 116 111 og tale med en af rådgiverne dér? Når man er 14 år, skal man ikke gå rundt og være trist og græde hele tiden, som du beskriver, at du gør. Vi kan alle sammen have gode og dårlige dage, men der skal helst være et klart overtal af de gode dage. Og som 14-årig skal man ikke føle sig alene med sådan nogle bekymringer.
Jeg tænker, at det bedste vil være at dine forældre får af vide, hvordan deres humør og stemninger påvirker dig, så de kan få ændret på det og dermed den stemning og energi, der er i jeres familie. Det er deres ansvar at få den gode stemning tilbage i familien, men det kan være at de har brug for, at du siger det højt til dem på den ene eller anden måde.. Tror du, at det vil kunne lade sig gøre?
Jeg håber, at du snart oplever en bedre stemning mellem dine forældre.. Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive til os igen!
Bedste hilsner BørneBrevkassen