De forstår mig ikke

Hej brevkasse.

I min familie består vi af mig, mine to tvillinge lillebrødre, min far og min mor.

Jeg har altid været den største familie person. jeg har elsket at sidde laang tid ved bordet når vi spiser og sidde og snakke. jeg klare mig rigtig godt i skolen. det snakker vi tit om. jeg får altid ros af lærerne og mine forældre er self. meget stolte af mig men fordi at jeg er meget voksen af min alder (altså i forhold til modenhed) så stiller de rigtig høje krav til mig.

For eksempel gårjeg meget op i at tilbringe tid med mine veninder. men min far VIL have at jeg skal gå til en sport og helst en jeg lærer at forsvare mig af. jeg brugte fra 0 klasse til 6 klasse på at gå til taekwondo. jeg blev dygtig men jeg kunne ikke lide det. jeg fik så en knæskade og stoppede.

efter noget tid skulle jeg finde en ny sport og jeg skule gå til boksning. det gør jeg nu. jeg kan IKKE lide det. den eneste sport jeg elsker er at ride. men det er den eneste sport jeg ikke må gå til. jeg er ikke et sportsmenneske slev om at jeg ved at det er godt for mig så kan jeg ikke lide det. jeg vil hellere bruge tid med mine venner og passe min skole 100%. de forstår mig bare ikke.

der er også en anden ting der går mig på… jeg syntes ikke at der her i huset bliver holdt en ordentlig tone for mig og mine lillebrødre (mine lillebrødre betyder ALT for mig og det betyder ALT at de har det godt. vi er meget tætte. der er 3 år imellem os) men ja… vores far især siger meget f.eks. hold kæft, hold mund, hvad rager det dig, at vi er fatsvage, dumme og pisse irriterende.

min far er en mand af temprament og det skal ikke lyde som om at han ikke er en god far for der er han… MEGET. men hver gang jeg siger at han skal snakke pænt til mig/os bliver han sur. Jeg blev forleden meget sur på ham og sagde at det da ikke kunne være rigtigt at han måtte tale sådan til os og at vi ikke måtte svare igen og sige hvad vi mener uden han han bliver sur.

jeg sagde at jeg vil begynde at snakke til ham som han snakker til hos for at vise ham hvordan det var. han sagde at ja gør du bare det så kan vi jo se hvem det gur ud over i sidste ende. (hentydet til at ja vi kunne bare komme an) jeg begyndte og svare igen uden at bande af ham og sådan noget. han siger nu at jeg er blevet MEGA flabet her for tiden uden grund.

jeg ved ikke hvordan jeg skal få ham til at stoppe for føler at jeg har gjort alt. det såre mig og ødelægger mine dage når det er aller værst.

tredje og sidste problem. ER/LYDER JEG SOM EN SNOT FORKÆLLET OG IRRETERENDE HVALP NÅR JEG TÆNKER SÅDAN HER?

Mine forældre har i aften bestilt biletter til ferie men det er kun dem der skal afsted. vi har i snart to-tre år ikke været på ferie. Min mor og jeg har især snakket meget om at vi gerne vil på sommerferie men de bliver ved og ved med a sige at de ikke har råd.

de siger a hvis ikke at jeg havde holdt nonfirmation her i påsken kunne vi også have været taget med men det har jeg. Undskyld lige mig. i har i de sidste to år sagt at i ikke har rå og uha uha vi skal spare og nu tager I ud og rejse uden os? det kan sgu godt være at jeg har holdt nonfi men skal det måske gå ud over mine lillebrødre?!

de har enden for de år vi ikke har været på ferie været på kæreste tur i et andet land to gange. nu skal de til en af de steder jeg har ønsket så inderligt i næste hele mit liv alene på kæreste tur!? de siger at de har brug for kæreste tur og at uha de skal passe på deres forhold og at de og skal passe på ikke at får stres og bla bla bla.

undskyld lige mig. det er mig der får stres her. jeg skal leve op til deres 1000 forventninger hver eneste dag, passe skolen og ikke mindst vennerne, prøve at være glad i en svær periode (fordi at min onkel som jeg har et meget tæt bond til er komme i fængsel i 10 mdr og at hans hund skal aflives fordi at han ikke har nogen der kan passe den) og oven i det høre på at blive snakket grimt til hver dag.

Jeg har sagt det til dem før. jeg skal også selv passe på for jeg vil så gerne det skole men allerede nu i 7 klasse er jeg bare træt af skolen og har egentlig abre lys til at lægge mig syg men nej det gør jeg ikke for jeg skall leve op tilderes krav og de prøver at leve deres drømme igennem os ved at vi skal have gode høje uddannelser, tjene gode penge, have børn, hus odv. og ærligt så er jeg for tiden bare træt og jeg har bare list til at lægge i min seng hele dagen og sove, græde og lave ingenting