Kære pige på 15 år,
Tak for dit brev. Jeg forstår godt, at du har brug for hjælp. Jeg ved fra andre teenagersøskende, at der kan være rigtig svært i perioder. Det ved jeg godt ikke hjælper dig, men alligevel kan det måske hjælpe at vide, du ikke er alene.
At din søster og du reagerer, som I gør over for hinanden kan handle om flere ting. I er begge teenagere. Når man er teenager, så har man en masse hormoner, der raser i kroppen. Og de hormoner gør, at man kan have svært ved at styre sit humør. Måske kan det være grunden til, at hun bliver så sur og slår. For det andet kan hun lige som dig have det svært med den situation, som I begge står i omkring jeres forhold til hinanden. Hun har det måske også rigtigt svært med jeres forhold, men ikke det samme mod som dig til at bede om hjælp.
Uanset om det er fordi, I er teenagere, eller fordi der er nogle andre problemer, I slås med, så må I ikke slå hinanden. Så det er vigtigt, det stopper. Det lyder som om, at I måske begge kan trænge til at snakke med nogen. Hvad tænker du om det?
Tit er det sådan, at når nogen ikke fungerer i en familie, så rammer det hele familien – også de søskende der ikke er med i konflikten. Jeg kan ikke lade være med at sige, at det er jeres forældre, der har ansvar for sammen med jer, at jeres familie er et rart sted at være. Et sted hvor man har respekt for hinanden.
Det er vigtigt, at dine forældre får at vide, hvor meget dine skænderier med din søster går dig på. Det er vigtigt, at de forstår, at det er et problem, de skal tage ansvar for. Måske ved de ikke, hvordan de skal løse det. Men så må de søge hjælp til det. De kan f.eks. ringe til ForældreTelefoen 35555557, hvor de kan få gode råd.
Hvis du ikke fortæller dine forældre, hvordan du har det, har de ikke en chance for at hjælpe dig – og heller ikke din søster. Jeg er helt med på, at det er en svær samtale at tage hul på. Du kan bruge dit brev og svaret til os som en støtte, hvis du har lyst.
En anden mulighed er at skrive et brev til dem. Måske vil det være nemmere. Du kan i brevet lægge op til, at I skal snakke sammen, når de har læst det, og I derefter får lagt en plan for, hvordan I kan få hjælp til at få det bedre i familien.
Gad vide, om du har en lærer, som du føler dig tryg ved? Du kan måske snakke med din lærer om, hvordan du har det derhjemme. Din lærer ved måske, hvad der sker derhjemme og kan tage en snak med dine forældre. På den måde, kan I få en snak alle sammen – også din søster. Det er vigtigt, at du ikke går med alt det her det alene. Det kan være en stor hjælp, at dem der er tæt på dig (fx. en lærer) ved, hvad der sker hjemme hos dig. De kan passe på dig og hele tiden spørge dig om, hvordan det går. Og hjælpe igen, hvis det ikke går bedre.
Man kan sige, at I skal til at øve jer i at være familie med den forandring, der sker i teenageårene. Mens man øver sig, er det rart at vide, at nogen følger med i, om der sker en god forandring. Det er også med til, at alle gør sit bedste, når det er blevet sagt uden for familien, og at man har lovet hinanden en forandring, så alle kan få det godt i familien
Du har ret til at have det godt. At du skriver herind, fortæller mig, at du er superstærk og modig. At du bekymrer dig om dit forhold til din anden søster, fortæller mig også, at du har et kæmpe hjerte. Så jeg håber, du holder fast i dit mod til at få hjælp.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen
