Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

dårligt forhold

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M.

Tusinde tak for dit brev. Jeg synes det er så stærkt af dig, at du har styrken til at skrive herind.

Det er jo ikke meningen, at man skal blive stresset over at være sammen med sine forælre. Det lyder til, at stemningen ikke er god, og din mor måske godt kunne bruge lidt hjælp. Jeg ved ikke, om du er klar over det, men man kan få hjælp af sin kommune. Man kan faktisk ringe til dem og være helt anonym. Og så bede om lidt råd til hvad man kan gøre. Hvis de kommer med nogle gode forslag, så kan du jo fortælle hvem du er, og så kommunen måske hjælpe din mor. Hvad tænker du om det?

Det kunne måske også hjælpe, hvis du snakkede med din lærer om, hvordan du har det med din mor. Din lærer har måske set, at det er gået ned af bakke for dig. Og måske din lærer så vil holde et møde med din mor. For en ting er sikkert, det er ikke meningen, at man skal have det som du har det. Ens forældre skal jo passe på en. Så hvis din mor ikke kan passe så godt på dig lige nu, skal hun måske have lidt hjælp.

Hvor er det dejligt, at du har det super godt med din far og hans kæreste. Ved de mon, hvordan du har det, når du er sammen med din mor? Måske kunne du tale lidt med dem om det, så de kan hjælpe dig med at kontakte din lærer eller kommunen. For det lettere, når man ikke skal gøre det alene.

Du har fået en autisme-diagnose. Og det er jo også lige noget, du skal vænne dig til. Får du mon hjælp til det? Det er sådan, at din familie faktisk kan blive undervist i, hvad det vil sige at have et barn med autisme. Og du kan også modtage undervisning i, hvad det vil sige at have en autisme diagnose. Er dette mon noget, I som familie kan bruge? Her er det også kommunen, man skal kontakte. Det er dem, der har alle redskaberne til at sørge for, at I som familie får alt den hjælp, I skal bruge. Både når det gælder forholdet til din mor. Men også når det gælder en diagnose som autisme.

Jeg synes, det er så stærkt af dig, at du har styrken til at bede om hjælp. Det fortæller mig, at du kan mærke, hvad der er rigtigt og forkert for dig. At du så gerne vil have gjort noget ved det, der føles forkert, det viser at du vil kæmpe for din ret til at have det godt. Og du fortjener at have det godt.

Jeg håber rigtig meget, at mit svar kan hjæpe dig. Du er også altid velkommen til at ringe ind til os på BørneTelefonen, hvis du skulle få brug for at snakke om, hvordan du har det.

Rigtig mange tanker fra

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat