Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

dårligt forhold til forældre

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 14 år.

Det lyder lidt som om dine forældre har fået travlt efter at din lillesøster er blevet født, og derfor måske ubevidst tænker, at du er en stor og klog pige, og derfor let kan klare dig selv mens de passer på lillesøster?

Måske tænker dine forældre ikke over, at du stadig har brug for dem som forældre, også selvom du ikke er et lille barn? Men du skal vide, dine behov er helt naturlige for en ung teenager, og du har stadig brug for at have forældre der lytter og trøster.

Din lillesøster har fx brug for trøst, kram, opmuntring, hjælp til leg, ren ble, udvikling fra baby til tumling, mad og kærlig omsorg – og at være del af et rart familiefællesskab. (Og hun giver bl.a. familien sine smil, glæde, latter og udvikler sig til en dejlig lille pige og et dejligt familiemedlem). Jeg er klar over en lillesøster også kan føles irriterende og måske også støjende ind imellem, sådan er det at være en familie. Det er noget man skal vænne sig til og det skal du ikke gøre alene, det skal dine forældre hjælpe med.

Du har fx brug for trøst, kram, opmuntring, hjælp til skole, fritidsaktiviteter, sport, venner, forelskelse, udviklingen fra barn til ung, at være teenager med alt hvad det indebærer, mad og kærlig omsorg – og at være del af et rart familiefællesskab. (Og du giver bl.a. familien dine smil, glæde, latter, omsorg for andre og  er ved at udvikle dig til en dejlig ung pige). Men samtidig kan det også være overvældende at være teenager, der sker en masse udviklingsmæssigt og følelsesmæssigt og det har du brug for støtte til. 

Du skriver at du og dine forældre i forvejen har svært ved at tale om ting. Har det været sådan så længe du kan huske? Eller er det en del af det at du er blevet teenager? Det kræver nemlig en stor indsats fra både forældre og barnet, at komme godt igennem den svære, krævende og fantastiske teenagetid.

Ved dine forældre mon hvordan du har det? At du føler dig som en flue på vægen – en slags usynlig tilskuer til en familie der lidt har glemt omsorgen for dig? Og det gør det svært for dig at få et forhold til din lillesøster, at du ikke føler der stadig er omsorg og opmærksomhed til dig? Og at du er rigtig ked af, at du lige nu slet ikke føler du kan lide din søster, fordi du har det svært med hele situationen.

Hvad tror du der ville ske, hvis du viste dem dit brev til os og mit svar? Tror du de ville forstå? Blive kede af at de ikke havde set dine behov? Og kunne tale med dig om, hvordan I alle 4 kan blive glade og trygge i familien. Eller tror du ikke de ville kunne forstå hvor svært det er for dig?

Er der andre voksne du vil kunne tale med om hvor svært det er for dig lige nu? En moster? Tante? Mormor? Farmor? En lærer? En pædagog? En der kan trøste og opmuntre dig, og hjælpe dig med at tale med dine forældre?

Ellers er du altid velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen. Så kan vi måske sammen finde ud af hvordan du kan få det bedre. Det er nogen gange lettere når man taler sammen end når det er via et brev.

Stort kærligt kram til dig fra BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat