Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dårlig selvtillid

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Tak for dit brev. Jeg synes virkelig du er sej, at du skriver til os og har fundet ud af, at du nu skal have noget hjælp.

Jeg bliver faktisk rigtig bekymret når jeg læser dit brev. Du skriver om nogle meget alvorlige ting og jeg vil prøve at svare på det, ét ad gangen.

Det er rigtig svært for mange børn, at deres forældre bliver skilt. Børn håndterer det meget forskelligt, og desværre er det meget almindeligt, at det går ud over det sociale. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil flytte til København hvor din fætter og bedste ven bor, men tænker det nok ikke er en mulighed og derfor vil jeg foreslå du tager en snak med en af dine lærere om, hvordan du går og har det. Det er lærerens ansvar at sikre at alle elever i klassen har det godt. Og så kan du jo altid spørge din fætter til råds, når I snakker sammen, om han har nogle gode ideer til, hvordan du kan danne nogle nye venskaber i klassen.

I forhold til din søster, tænker jeg det har påvirket dig, at se hun har haft det svært. Måske har stemningen derhjemme af og til været lidt tung og måske har du følt, der ikke rigtig har været plads til dig og dine tanker og følelser? 

Jeg kan godt forstå, at du er rigtig bange for at få en depression. Men det du gennemgår lige nu, er faktisk meget alvorligt, og jeg tænker som du selv, at du har brug for hjælp. At du fandt noget på din fars computer hvor der står noget om dig, kan være, at han også er opmærksom på, at du har brug for hjælp?

Det er sådan, at det er din læge der kan hjælpe dig, med alt hvad der har med sundhed at gøre. Oftest når det er noget psykologisk, vil man af sin egen læge, blive henvist til fx et hospital hvor der sidder læger og psykologer, som er specialister i den slags, og de vil så tale med dig og finde ud af hvordan de bedst kan hjælpe dig.

Jeg synes faktisk, du skal fortælle dine forældre, at du har skrevet til Børnetelefonens Brevkasse, måske vise dem dit brev og det her svar, så kan I sammen gå til lægen. Du har fortjent at få noget hjælp, så du igen kan have det godt. 

Venlig hilsen

Børnetelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat