Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dårlig samvittighed

Hej BB.

Jeg har gjort noget meget dumt. I længere tid har jeg stjålet penge fra min farmor og mormor, dog mest fra min farmor, simpelthen fordi jeg behøvede penge. Jeg er stoppet med det, men har det vildt skidt med det…jeg tør ikke rigtig fortælle mine forældre det. Jeg ved heller ikke præcis hvor meget jeg har stjålet.

Hvad filan skal jeg gøre?!

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16

Tak for dit brev til brevkassen. Det er super sejt, at du har mod på at skrive ind om, at du har dårlig samvittighed over, at du har stjålet penge fra din farmor og mormor. Jeg håber mit svar kan hjælpe dig.

Du skriver, at du er holdt om med det og det er sejt af dig! Jeg har talt med andre unge mennesker som har prøvet, at tage penge fra deres forældre eller andre i familien, fordi fristelsen til noget man føler man har brug for er for stor. Jeg tænker, at noget af det unge som dig gennemgår i din alder er at finde ud af, hvad man synes er ”rigtigt og forkert.” Derfor kan der være sket det, at man nogle gang gør noget som man så får dårligt samvittighed over fordi det går op for en, at det er forkert. Jeg tænker, at det er derfor du har dårlig samvittighed? Når jeg læser dit brev tænker jeg, at det vigtigste er, at du er holdt op og har lært, at det ikke er en god idé!

Du skriver meget tydeligt, hvad filan skal du gøre og, at du ikke rigtigt tør fortælle dine forældre det. Nogle mennesker som har det skidt med noget de har gjort, synes det kan lette deres samvittighed at fortælle det. Fx, at du fortæller det til dine forældre, på den anden side er du holdt op. Jeg tænker det ville være noget andet hvis du stadig gjorde det og havde brug for hjælp til at stoppe – men det har du jo overvundet. Så spørgsmålet er måske, hvordan kan du smide den dårlige samvittighed af dig? Tror du det ville hjælpe, at fortælle det til dine forældre? Eller er det nok for dig, at vide, at det aldrig kommer til at ske igen? Eller kunne en mulighed være, at tænke det som noget du har lært - lært at stå imod fristelsen til noget man behøver penge til - simpelthen fordi du nu ved, hvad det vil sige, at have taget noget fra nogle man holder af og hvad det kan gøre ved en. Jeg tænker, at det har stor egenskab, at kunne stå imod fristelser som man møder i livet. En egenskab som jeg tænker du nu har, hvor du er stoppet. Hvad mon du tænker om det?

Nu ved jeg jo ikke hvor mange penge det drejer sig om, men måske du har mod og lyst til at tale med dine bedsteforældre om det der er sket, og fortælle dem, hvor ked af det du er nu og gerne vil sige undskyld. Det kan være svært, men også føles rart at få det sagt, og ligesom få renset den dårlige samvittighed. Hvis det drejer sig om mange penge, kan du jo også foreslå du gerne vil betale dem tilbage, måske har du ikke disse penge lige nu, men måske aftale du gør det over noget tid. Du må mærke efter, hvad der føles bedst for dig. Ærlighed kan nogen gange være den bedste løsning og andre gange, må man se de fejl man gør, som at man er blevet en erfaring rigere, altså at du nu er stoppet og er klar over at det at stjæle ikke er ok?

Jeg håber mit svar har givet dig nogle tanker og overvejelser omkring din situation. Jeg har ikke givet dig et direkte svar på, hvad du skal gøre, men mere nogle overvejelser om, hvad man kan gøre ved dårlig samvittighed og nogle tanker om, hvad man kan få ud af de ting man gør – jeg håber det giver mening for dig? Hvis ikke er du velkommen til at skrive ind igen, ringe, sms eller chatte til børnetelefonen på 116111.

Mange hilsner BørneTelefonen  

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat