Brev

Da min far fandt ud af at jeg onanerede

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Ja, det er helt normalt at onanere.

Det må have været rigtig ubehageligt og pinligt for dig, at din far kom ind, og blev vred. Jeg tænker, at han måske blev vred, fordi han blev overrasket og også selv syntes, at situationen var pinlig. Hvis man bliver overrasket i en situation, kan man godt reagere ved at blive vred, men det burde gå over igen. Jeg kan godt forstå, at du begynder at tvivle på, om det er normalt at onanere, når din far fortæller dig, at det er forkert. Mon din mor kan hjælpe dig med at snakke med din far?

Jeg synes, det lyder meget grænseoverskridende, at han har sat kamera op i dit værelse. Børn og unge har ret til et privatliv, og derfor skal der ikke være et kamera på dit værelse, og du skal have lov til at onanere. 

Jeg synes, du skal prøve at snakke med din far igen, og spørge ham, hvorfor han ikke vil have, at du onanere. Jeg synes også, du skal sige til ham, at det er meget ubehageligt for dig, at han overvåger dig med et kamera. Du har ret til et privatliv. Hvis du synes, det er svært at snakke med din far om alene, kan du måske bede en voksen, du er tryg ved, om at hjælpe dig med det, eller måske kan den voksne tage snakken med din far, uden dig. Den voksne kan fx være en sød lærer eller en i din familie. Jeg ved godt, at det kan være rigtig pinligt, at skulle fortælle om, men omvendt tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at der bliver snakket med din far om din frihed til at onanere, og din ret til et privatliv, så kameraet bliver fjernet fra dit værelse. Jeg tænker, at det kunne gøre en forskel, hvis du fik hjælp fra en voksen med snakken. Den voksne kan måske overbevise din far om, at det er helt normalt at onanere. Hvad tænker du om den idé?

Jeg håber, du fik hjælp til dit spørgsmål.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat