Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Cutter

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15 årige pige,

Hvor er det godt, at du har samlet mod til at skrive til os. Det er et skridt på vejen til, at du får det bedre og det fortjener du!

Som du også selv skriver, så er der mange forskellige grunde til, at man begynder at cutte, og du er ikke alene om det. Cutting kan være en reaktion på, at du igennem for lang tid, har været i et for hårdt psykisk pres. Mobning, og det at føle sig alene, kan være en forklaring. 

Der er mulighed for, at få hjælp til den smerte, som du prøver at håndtere, når du cutter. En af de bedste måder at få hjælp på er, at fortælle en voksen du stoler på, at du har det rigtig svært, så du kan blive hjulpet videre.

Det kan føles hårdt, at skulle fortælle åbent om det. Så din opgave bliver, at få samlet mere af dit mod til, at fortælle nogen om det. Det mod har du allerede vist, at du har, ved at have skrevet herind.

Jeg vil med mit svar, forsøge at komme med idéer til, hvordan du kan få talt med nogen om det.

Du skriver, at dine forældre ikke har tid til at tale med dig om det, fordi de siger, at de arbejder for meget. Men dine forældres vigtigste "arbejde" er, at passe på dig og sørge for, at du har det godt. Har du mon fortalt dem, at der er noget der er svært, som du har brug for at tale med dem om?

Andre børn og unge fortæller, at de har været bange for, at deres forældre ville blive kede af det og skuffede, hvis de fortalte om deres cutting. Men det viser sig oftest, at forældrene gerne vil vide, hvis deres børn har det skidt og at de gerne vil hjælpe. Også selvom, at de kan blive bange og vrede.

Selv om forældre kan være travle, elsker forældre deres børn og ønsker som regel deres børn det bedste i livet. Selvom man er sikker på, at de har for travlt til at hjælpe, kan det være, at man bliver lettet over at de ved det. Så er det deres opgave, at sørge for, at du får den hjælp og støtte, som du fortjener.

Måske kan du skrive en besked eller et brev til dine forældre, hvor du fortæller, at du har brug for deres tid, fordi du gerne vil fortælle dem noget der er svært for dig? Det kan måske være hjælpsomt, at I aftaler et bestemt tidspunkt, hvor I kan tale sammen i fred og ro. Enten derhjemme eller fx. mens I går en tur? Måske kan du vise dem dit brev og mit svar?

Hvis det er svært, kan du måske pege på en anden voksen i din hverdag, som du kunne tale med først; en lærer på skolen, en anden i familien eller en venindes mor? 

En anden voksen, kan hjælpe med, at fortælle dine forældre, at det er vigtigt at de tager dig alvorligt, lytter til dig og hjælper dig.

Det kan være godt, hvis du får hjælp til, at bestille en tid hos lægen. Din læge vil kunne hjælpe med, at henvise videre til en professionel, som er vant til at hjælpe børn og unge, som cutter. 

Jeg tænker også, at det er vigtigt, at du får noget hjælp til mobningen på skolen. For mobning er ikke i orden og det er skolens ansvar, at hjælpe med, at få det stoppet.

Det kan også være, at du har lyst til at kigge lidt på denne hjemmeside: http://www.lmsselvskade.dk.

Her kan du finde mere information om cutting og man kan også få hjælp og rådgivning. Måske kan du kigge på siden sammen med en voksen? På denne side, og i vores brevkasse, kan du også læse om andres unges erfaringer med cutting. 

Jeg kan godt forstå, at du har tanker om, at skulle i sommertøj og at andre kan se, at du har ar. Der kan være mange årsager til ar. Du ved at de kommer fra din cutting, men det ved andre mennesker ikke. Så måske er det mere synligt for dig, end andre? Arrene vil også blive bedre med tiden, hvis cuttingen stopper.

Lige nu, har du i hvert fald brug for hjælp til at stoppe din cutting og dermed også hjælp til, at kunne få det bedre i skolen, derhjemme og med dig selv.

Du skriver, at du ved, at det ikke er den rigtige måde, at håndtere det svære på. Så jeg håber, at du vil få det sagt til en voksen, selv om det er svært.

De bedste ønsker fra BørneTelefonen

 

 

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat