Kære pige!
Tak for dit brev, jeg kan læse, at din mor har mødt en kæreste i sommer, som har to børn, at du føler at du ikke har noget tilfælles med dem, og synes at de er sådan lidt nørdede. Jeg kan også forstå på dit brev, at i har været i sommerhus, og at du slet ikke synes, at det var sjovt fordi I mest lavede ting, som de ville.
Jeg ved ikke om din mor har haft andre kærester? Det kan godt være rigtigt svært at skulle dele sin mor, med en kæreste og ikke mindst flere børn, hvis nu man har været vandt til at have hende for sig selv i mange år. Jeg ved jo ikke, om det også kan være en del af grunden til, at du ikke kan lide din mors kæreste og hans børn..? Men I hvert fald, så er de jo kærester og dermed bliver I i jeres familie nødt til at finde ud af, hvordan I kan få det bedste ud af situationen.
Du fortæller, at du ikke har sagt til din mor, at du ikke kan lide hendes kæreste og hans børn. Kunne det måske være en ide at tale med hende om, at du synes det er lidt svært? Du behøver måske ikke sige direkte, at du ikke kan lide dem, men at du jo har været vant til at have hende for dig selv og at du måske godt kan føle dig lidt glemt? Det kan være, at din mor og dig kan lave nogle aftaler om ting, som I kun laver sammen, lidt ligesom da I var i et center i vinterferien?
Det kan også være, du måske kunne tale med din far om det, hvis ham og din mor stadig taler godt sammen.? Jeg ved ikke, om det kunne være en ide? Jeg gætter på, at din mor er glad for hendes kæreste, og jeg ved at det kan være svært at skulle sige den slags helt på egen hånd.
Så måske du kunne tale med din far om, hvad man kunne gøre for at det måske kunne være lidt nemmere..? Og måske kunne han hjælpe dig med at få snakket med mor om det? Hvis ikke du synes, din far kan bruges i den her sammenhæng, så har du måske en moster eller en bedsteforældre, som du kunne betro dig til og som evt. kan hjælpe dig med at få snakket med mor om det på en god måde..?
Du skriver, at du ikke kan klare, at han er sammen med din mor. Du skriver bl.a., at han er nørdet. Det kan man nok ikke gøre så meget ved, men hvis det er andet som går dig på, er det måske noget man kan tale om og evt. ændre på nogle småting, så det ikke er så slemt?? (Tit kan det fx være ekstra svært, hvis andre end ens forældre retter på en eller ændrer nogle af de regler, man er vant til. Og hvis det også handler om den slags, så vil det måske være noget, som kan ændres på.) Du skriver også, at du ikke har noget tilfælles med børnene, og det kan jeg godt forstå, du synes er træls. Men det er af og til sådan, at sammenbragte børn - og faktisk også søskende -, ikke har så meget tilfælles. Oftest er det sværest i starten, og jeg tror, det er vigtigt, at de voksne ikke bare forventer, at alle føler sig tæt knyttet fra start af! Måske kunne du også få sagt det til din mor, så hun kan være opmærksom på det og tage hensyn til det?
Som jeg forstår dig, har du fortalt din mor, hvordan du har det fx med de kommende ferieplaner. Men din mor reagerede ikke, som du håbede på, men sagde bare, at du ikke kunne bestemme så meget mere, som du har været vant til.
Men måske det kunne hjælpe at få talt lidt mere om det? Forhåbentlig kan din mor godt forstå, at situationen er ny og svær for dig, og at du har brug for noget tid og ro til at vænne dig til den nye situation..? Måske kunne du skrive et brev, som du gav til din mor, hvis du på den måde lettere ville kunne få sagt det, du gerne ville..? Jeg håber, at svaret har givet dig nogle ideer til at få snakket med de bvoksne omkring dig, så det kan blive nemmere for dig. Hvis du har brug for at tale med en voksen, der ikke er dine forældre eller i din familie, er du altid velkommen til at skrive til BørneBrevkassen igen, skrive på BørneChatten eller ringe til BørneTelefonen på 116 111. Mange venlige hilsner BørneBrevkassen
