Kære J på 15 år,
Tak for dit brev. Jeg forstår godt, at du har brug for et ja/nej svar, så du kan få snakket med dine forældre om det, de har gjort. Når jeg læser dit brev virker det, som meget grænseoverskridende at de har været inde på din fb. Jeg forstår godt, du på alle måder har det svært med det.
På den ene side har børn og unge ret til at have et privatliv ifølge Børnekonventionen, hvor man kan leve et liv uden at skulle blive kontrolleret – og på den anden side har forældre også en omsorgspligt overfor sine børn. Det er deres ansvar, at man trives og har det godt, og de griber ind, hvis man er på vej ud i noget, som ikke er godt for én.
Så man kan sige, at forældre et meget langt stykke hen ad vejen skal respektere sine børns privatliv, og særligt også så længe, at der ikke er noget som de behøver at være bekymret for. Hvis din forælder er bekymret for dig vil den mest voksne og respekt fulde måde at få deres bekymring bekræftet eller afkræftet på at tale med dig og sætte ord på hvad de er usikre på. Det er ikke en god og respektfuld måde at være familie på når det er kontrol i stedet for tillid der styre familien.
Jeg ved godt, at kontrol i nogle tilfælde kan være nødvendigt, simpelthen for at kunne komme til at hjælpe sit barn. Men når jeg læser dit brev, lyder det ikke det til at være sådanne problemer, du har.
Nogle gange gør forældre nogle skøre ting, fordi de ikke er klogere i situationen. Forældre gør det, fordi de vil passe på deres børn og glemmer måske også lidt, at børnene er blevet ældre og er ved at få deres eget liv, de ikke deler med deres forældre. Nogle forældre kan have rigtigt svært ved at give slip på alt det.
Jeg tænker, at du skal fortælle dine forældre, hvad det har gjort ved dig, at de har været på din fb. Forældre kan godt tåle at høre, hvilke følelser deres unge har, og det er vigtigt, at de ved hvor meget over grænsen, det er for at kunne ændre på deres adfærd.
Måske kan du foreslå dine forældre, at de kan spørge dig, hvad det er, de er usikre på, så vil du gerne svare dem og snakke med dem om det. Måske kan I aftale, at du vil øve dig i at fortælle lidt mere om dit liv til dine forældre. Det er ikke, fordi de skal vide alt om dit liv, men hvis forældre bare får lidt af vide om venner, fester, skolen, ja den unges liv, så bliver de ikke usikre på deres unge, der er ved at rive sig løs. Forældre kan ikke ret godt tåle at blive holdt uden for deres børns liv. Tit er det dét, der gør, at forældre gør noget dumt og grænseoverskridende i de unges liv.
Jeg ved godt, at tanken om sådan en samtale kan være møg svær. Men jeg håber virkelig, at du kan finde overskud til det. Du kan måske bruge dit gode brev og svar til os at snakke ud fra som en støtte.
Måske har du brug for lidt mere snak, før du snakker med dine forældre. Så kan du ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
