Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bonus mor

Hej bb.

Min bonusmor fik en blodprop for to uger aiden,(som du nok kan regne ud er jeg skilsmissebarn) som gjorde at hun ikke kunne bevæge højre arm og ben, hvilket hun stadig ikke kan.

Det har gjort at min far er sur hele tiden, fordi, han ikke kan være hos hende 24/7. Det gør at han ikke rigtig har tid til os. Han lukker os ude (både som vi at vi ikke rigtig ved noget, og som at vi bliver lukket ud og skal blive der i timer), og han siger ikke noget, spiser ikke noget og han kigger bare ud i luften.

Jeg er bekymret for ham. Hvad kan det være?
Hilsen Mig

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Hvor er du bare en omsorgsfuld pige. Du tænker og bekymrer dig om, hvordan din far har det. Tak fordi du deler din historie med os.

Når der sker noget meget alvorligt med dem, man holder af, er det normalt at der kommer en reaktion. Det er ligesom et chok. Man kan være meget ked af det, vred, nervøs eller noget helt andet. Man kan også reagere som din far, hvor man ikke siger eller spiser noget. Men det er også vigtigt, at din far passer på jer og har nogen at snakke med. Du kan skrive et brev til din far og spørge ham, om kan snakke med jer, om det der sker. På den måde kan I måske bedre forstå hinanden. Måske kan du vise ham det fine brev, du har skrevet til BørneTelefonen sammen med svaret.

Din far skal stadig passe på jer. Det er faktisk rigtig vigtigt. Hvis han ikke kan passe på jer for tiden, skal han have hjælp til det. Jeg bliver bekymret for jer børn, når I bliver lukket ude i flere timer. I skal have et sted at være. Måske vil det være en idé, at I børn er hos jeres mor indtil, at din far kan passe på jer igen. Eller måske er der andre i familien, som I kan være hos. Eller nogen, som bor tæt på. På den måde er der også nogen der ved, når I bliver lukket ude. 

Det lyder til, der sker mange ting hos din far for tiden. Mit råd til dig, er at fortælle hvad der sker til din mor og din skolelærer. Når der sker nogen alvorlige ting i hjemmet, er det en god idé at fortælle det til nogen. På den måde ved de, at det er en speciel situation for jer lige nu. Og I har brug for hjælp.

Det håber jeg, du vil gøre.

Du er altid velkommen til at ringe og snakke med os på 116111.

Kærlige tanker fra BørneTelefonen 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat