Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

bliver slået af min far

kære BB

jeg er en pige på 12 der har en lille problem, det er angående min far. Jeg kommer oprindeligt fra Syrien, men vi flyttede hertil for 6 år siden.

Siden jeg har været helt lille har jeg altid blevet slået af min far, det har været så voldsomt at jeg har haft blå/lille/røde øjne flere gang har han slået mig med en kabel i ryggen, jeg er også blevet slået med hans bælte (og efter 6 års tortur er den stadig ikke ødelagt, sikke en bælte) jeg er også blevet spyttet på og truet med at han kvæle mig

jeg er blevet større nu (han er kun 163 cm høj, og jeg er 165) jeg er en kraftig pige, der er stærkest i min klasse af alle piger og drenge.

jeg får tit at vide at jeg slår tit, men det er ikke min skyld når man bliver vokset op i en familie med vold er det meget svært at lade være med at kopier dem man mest hader (far)

Jeg er tit ked af at jeg slå og har ikke lyst til det, jeg er flittig i skolen…. og får ofte at vide at jeg er bedre end nogle DANSKER til at skrive læse og bruge min ordforråd,
men jeg bliver stadig slået af min far,

min mor og far er tit op at skændes og har været tæt på at skilles mange gange før fordi han slår os og siger at min mor ikke er en rigtig kone
(selvom det er ham der ikke har noget respekt for sin kone og børn…. han blære sig med at han arbejder, men det gøre hele verden også)

Han siger flere gange til os ” I bliver ikke til noget. i kommer allesanmen til at sælge hash og leve på gaden” når jeg mener os så mener jeg min lille søster på 11 og lille bror på 9.

Jeg er så træt af ham, jeg har flere gange tænkt på selvmord, flygte og mange andre gruesomme ting pga. Ham.
Han ødelægger os, vi kan sagtens blive til noget, vi bliver i hvert fald større end ham.

jeg ved nu når du læser dette brev at du vil skrive tilbage at jeg skulle sige det til en voksen, men du bliver heller nød til at læse de her 10 sider færdigt for jeg har prøvet alt.

Der var en gang at vi bare spiste og han blev bare sur på (ud af det blå) han gav mig en lussing og jeg vendte bar den anden kind til. han blev ved og jeg blev slået, banket med en tennisketsjer og mange værre ting.

Til sidst smadre han min lampe (jeg skal lige sige at min mor og søskende var der også) og tog en skarp stykke og satte den ved min hals og sagde ” enten dør du eller mig idag, jeg er træt af dig. siden du er kommet til den verden har du ødelagt alt”

helt ærligt, det hele er hans skyld men ingen af os døde og næste dag vågnede jeg op med blå mærker fra tennisketsjeren på min lår og mave og jeg havde mærker af hans negle på min ryg. jeg havde også et blåt øje

da jeg kom i skole kiggede alle underligt på mig og jeg kunne ikke klare mere, jeg gik over til min lærer og fortalte ALT hvad der skete, det eneste hun gjorde var at skabe mere drama. for jeg fik bare mere tæv da jeg om hjem (fordi hun havde sladret til min far)

jeg har også fortalt mine veninder, men nogen af dem var ved at sladre til deres forældre så de kunne anmelde min far til politiet.

Fordi jeg er vokset op i en hjem med vold har jeg selvfølge brugt lidt i skolen da jeg blev rigtig sur

engang tog jeg fat om min venindes nakke og hun sagde til skole inspektøren at jeg tog “kvæler-tag ” på hende, men det har jeg aldrig gjort ( jeg blev bortvist fra skolen i 1 uge).

Siden da har pigerne været sur på mig og gjort alt for at få mig i special klasse.

Sidste sommer fandt de endelig ud af hvor dumme de har været og at de burde at hjulpet mig efter alt det vold

hjælp mig please……. jeg kan ikke leve med den monster mere for enten dræber han mig eller så begår jeg selvmord ( det eneste dårlig ved at begå selvmord er at min mor og søskende ikke har nogen kraftig pige der kan hjælpe med at holde døren når min far prøver at ødelægge døren og slå os)

Med Venlig Hilsen
pigen med den voldige far

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du er en pige med masser af kraft. Selv om du er blevet udsat for vold af din far i mange år, klarer du skolen flot, du beskytter din mor og dine søskende og du lader dig ikke gå på af din fars trusler om, ar du ikke bliver til noget. Jeg er sikker på, at du bliver til noget, for du har masser af overskud - du er stærk. Det overskud gør, at du ikke vil finde dig i din fars vold mere, og derfor skriver du til BørneTelefonen. Det er flot, du kan være stolt af dig selv! Det er bare ikke ok, at du skal kæmpe så meget mod din fars vold!

Du ved sikkert, at i Danmark er det forbudt at slå, true eller nedgøre sine børn. Det står i loven, og det er en alvorlig forbrydelse i Danmark. Du har fuldstændig ret i, at der skal nogle voksne på banen, for at du kan komme videre. Derfor var det helt rigtigt, da du fortalte din lærer om din fars vold. Desværre blev resultatet, at du blev slået endnu mere, fordi din lærer henvendte sig til din far. 

Det er slet ikke i orden, at det endte på den måde. Skolen har pligt til at gå videre til  kommunen, når de får at vide, at et barn bliver slået derhjemme. Og så skal kommunen undersøge, hvad der foregår og finde ud af, hvordan børnene kan få det bedre. For alle børn i Danmark har ret til at trives i deres familie.

Så det er altså din kommune, der skal have at vide, at du bliver udsat for vold.

Det synes jeg, at en bisidder fra BørneTelefonen skal hjælpe dig med. En bisidder er en socialrådgiver, der kender loven og dine rettigheder. Hun kan støtte og hjælpe dig, når der skal være møder f.eks. med kommune. En bisidder er der for dig og sikre, at dine rettigheder overholdes og du bliver hørt. Der skal gøres noget for dig og også gerne dine søskende. Jeg kan godt forstå, hvis du tænker, at det bare bliver værre derhjemme, for det gjorde det jo sidst, da du fortalte din lærer om volden. Men hvis din bisidder og kommunen vurderer, at der er risiko for, at du vil blive udsat for mere vold, kan de sørge for at beskytte dig, så det ikke sker igen. Derfor er det vigtigt at du fortæller, hvad der skete sidst, hvor du fortalte læreren det. Det må ikke ske igen! 

Jeg håber virkelig, at du går videre og at du har mod til at få en bisidder, der kan hjælpe dig. Hvis du beslutter dig for det, kan du ringe eller til BørneTelefonen på 116111 og sige, at du gerne vil have en bisidder. Du kan også fortælle rådgiveren dit idnr på dit brev, så kan de se alt det, du har skrevet.

Jeg håber på, at du ringer eller skriver til os.

Mange gode tanker og kærlige hilsner fra BørneTelefonen

 

 

 

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat