Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bliver mobbet

Hej BørneTelefonen

Jeg bliver groft mobbet af nogle af dem jeg troede var mine venner,
den eneste grund til jeg bliver mobbet er fordi at min mor er adopteret fra Sydkorea.

Jeg er født i Danmark og opvokset her hele mit liv, men selvfølgelig fik jeg nogle asiatiske øjne og det bliver jeg så drillet med.

Der er en der er begyndt vireklig at gå over stregen ved at lave din mor jokes på mig, jeg vil ikke rigtigt sige igen lige til ham fordi han lige har mistet sin mor.

Jeg vil ikke have mine forældre blandt ind i det her, fordi jeg stadig godt kan lide at gå på den her skole, da jeg stadig har nogle venner her, jeg har rigtig svært ved at få nye venner.

Der er en anden der er begyndt at tagge mig på Facebook med nogle asiater der gør noget dumt eller et billede. De siger også hvis de ser en hund: “Se der er din aftensmad.”

Hvad skal jeg gøre?

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år! 

Gad vide, hvordan de to drenge i skolen ville reagere, hvis de vidste, hvordan du synes om dét, de siger? Jeg gætter på, at de ville blive lidt flove og måske af sig selv holde op med at sige det mere. Mange af os siger tankeløse ting "for sjov" uden at tænke over, hvordan det mon er for den anden. Det gælder for børn. Det gælder for voksne.

Jeg bemærker, at du viser omsorg med den ene dreng fordi han har mistet sin mor. Hvor er det flot! Drengen siger måske de dumme ting til dig fordi han er i sorg - men de har reelt intet med dig at gøre.

Når det er sagt, vil jeg understrege, at det på ingen måde er ok at mobbe, så godt du skriver, for det skal stoppe og det skal du have hjælp til.

Jeg tænker, du kan overveje flere muligheder:

Een mulighed er, at du beslutter, dine skolekammerater nok er tankeløse men ikke har i sinde at såre dig og vil stoppe med deres "dumme" kommentarer, hvis du siger til dem, at de ikke er sjove.

Eventuelt kan du overveje at tale med dine venner om, at du ikke bryder dig om, at der er nogle andre, der er "dumsmarte" på din bekostning. "Dumsmart" er, når man siger noget sjovt om en anden og den anden slet ikke synes, det er sjovt fordi man i virkeligheden siger noget, som er dumt. Ofte er det "dumsmarte" tankeløst uden at der er onde hensigter bag.

Een mulighed jeg håber du vil overveje, er at inddrage en voksen. Det er de voksnes ansvar at sikre at alle trives i skolen. Jeg tænker på din klasselærer og ja også dine forældre. Jeg er sikker på, de vil hjælpe dig alt, hvad de kan, for at du kan have det godt, det har du fortjent. Vi er alle forskellige, ser forskellige ud og det skal ingen mobbes for. Dine forældre vil kunne hjælpe dig med at tale med din lærer, og så er det lærerens arbejde at tale med klassen, så du igen kan have det godt. 

Hvor er det dejligt at læse, du har nogle gode venner, måske de kan støtte dig i at få talt med fx din lærer? 

Det vigtigtige er, at du ikke føler dig alene - for du ER ikke alene! Jeg håber, du finder tillid til dine forældre og til din klasselærer.

Mange hilsner fra Børnetelefonen

 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat