Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bliver jeg misbrugt?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige pige.

Tak for dit brev til Børnebrevkassen. Godt og flot t du har haft mod til at beskrive, hvordan det er hjemme hos dig med din stedfar, der skubber og skaber utryghed hos dig og dine mindre søskende. Det er rigtig godt, at du holder fast i, at du kan mærke, at noget er galt i den måde, I er sammen på derhjemme.

Jeg bliver nødt til først at sige til dig, at din stedfars opførsel bestemt ikke er i orden. Uanset hvad du har sagt eller gjort, kan vold ikke retfærdiggøres. I Danmark er det ulovligt at slå eller krænke børn. Desværre oplever mange børn dog, at deres forældre alligevel slår eller på andre måder bruger vold. 

Det er rigtigt godt, at du har fortalt og gjort din mor opmærksom på, at din stedfar skubber. Måske er det svært for din mor at se, fordi hun er så forelsket i ham, men det er ikke nogen undskyldning, for det er din mors ansvar at passe på dig og skabe en tryg ramme derhjemme. Derfor er det en god ide, hvis du kan tale med hende igen. Du kunne overveje, at vise hende dit brev og mit svar, hvis det er nemmere for dig?

Måske ved din mor ikke, hvad hun skal gøre for at ændre på tingene. Hun kan ringe ind til ForældreTelefonen på 35 55 55 57 for at snakke med en rådgiver om, hvad der kan gøres. Man er helt anonym, når man ringer – dvs. at vi ikke ved, hvem, den der ringer ind, er. 

Hvis det er for meget for dig at tale med din mor, er der mon så en anden voksen, du har tillid til, som du tænker kunne hjælpe dig med at få snakket med din stedfar og mor? Det kunne måske være din klasselærer, som faktisk har pligt til at hjælpe dig.

Jeg ved fra andre, at det nogle gange kan være svært at snakke med nogen, som er tæt på. Så kan det være rart først at snakke med en, der ikke kender én så godt. Hvis du har det sådan, kan du ringe til BørneTelefonen på 116 111. Der sidder voksne klar til at hjælpe, og de er vant til at snakke med børn og unge, som oplever det samme som dig. 

De kan også fortælle dig om vores børnebisidderordning. En børnebisidder kan hjælpe dig med at tage kontakt til din kommune. Kommunen kan nemlig godt hjælpe dig og din familie – så I alle kan få det godt sammen. 
Måske har du lyst til selv at læse om bisidderordningen: http://www.børnetelefonen.dk/bisidder

Jeg håber, du bliver ved med at lytte til dig selv og holder fast i dit mod til at bede om hjælp. Du fortjener den hjælp, der skal til, for at du og dine mindre søskende igen kan føle sig trygge derhjemme.

Jeg ønsker dig alt godt fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat