Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bisexual

Hej

jeg er en dreng på 11 år og jeg er bisexual

jeg er mega bange for at fortælle mine forældre det.

Hvad skal jeg gøre??

Dreng, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 11 årige dreng. 

Jeg kan godt forstå, at du er bekymret over hvordan du skal fortælle dine forældre at du er bisexuel. Og samtidig er det også en rigtig god idé at dele det med dem, da det kan være rigtig hårdt at gå og føle at man skal skjule vigtige ting for sine forældre.

Jeg kan godt forestille mig, at det er noget der kan være svært at få sagt til sine forældre, men måske dine forældre faktisk allerede har lagt mærke til noget og i så fald er det måske nemmere at få sagt. Det kan også være de ikke har tænkt over det og bliver overraskede. Uanset hvad tror jeg, at dine forældre blive glade for, at du deler dine tanker med dem og det vil være en stor hjælp og støtte for dig fremover. 

Det kan også være svært at kende sin seksualitet allerede når man er 11 år, men jeg syntes at du skal fortælle dine forældre, at det altså er sådan du har det lige nu og at du ønsker deres støtte og accept af dette. 

Jeg syntes, at du en dag I har god tid, fx en weekenddag, skal sige til dine forældre at du har noget vigtigt du gerne vil fortælle dem, og om I kan sætte jer ned og tale sammen alle sammen på et tidspunkt i løbet af dagen. Det kan også være, at du vil tale med en af dem i første omgang. Så har I god tid til at tale om det og dine forældre ved at det er vigtigt for dig at tale om, og noget de skal tage alvorligt. Når du så har fortalt dem at du er bisexuel, og du måske er usikker på hvad dine forældre tænker om det, så spørg dem direkte hvad de tænker om det, sådan at du ikke er i tvivl om det, når I er færdige med at tale.

Hvis det er alt for svært at sige det, så kan du jo også give dem dette brev, så de kan læse det eller måske kan du skrive det i en besked til dem, og at du har brug for at I snakker sammen om det. 

Du har allerede taget et stort og flot skridt, ved at skrive herind. Du skal vide, at der også findes en rådgivning, der hedder LGBT - de har en ungdomsrådgivning, som du kan læse mere om her: http://lgbt.dk/radgivning/ungdomstelefonen/. Her sidder andre unge og voksne, der også har skulle fortælle deres forældre, og de ved rigtig meget om, hvordan det er. Dem kan du altid tale med, hvis du har brug for nogen der lytter og som bl.a. ved noget om, hvordan det er at være bisexuel.  

 Kærlig hilsen

BørneTelefonen.

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat