Brev

Betalingskort

Jeg vil vildt gerne have et betalingskort, men jeg må ikke for mine forældre.

Mange fra min klasse og parallel klasse, har fået et kort.

Jeg føler mig bare lidt udenfor.

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 14 år.

Det er aldrig en rar følelse i kroppen, når man føler sig udenfor. Det tror jeg ikke der er særlig mange mennesker der kan lide.

Du skriver, at det er mange fra din klasse, der har et betalingskort. Hvad med dem du er mest sammen, har de også et betalingskort?

Du har sikkert snakket med dine forældre om det og fortalt dem, at der er mange i din omgangskreds, der har fået et betalingskort og derfor vil du også gerne have et.

Det lyder ikke til, at det har hjulpet. Måske kunne det hjælpe, hvis du kunne komme med helt konkrete eksempler på, hvornår det kunne være smart for dig at have en betalingskort? Og måske også hvornår du føler dig udenfor i forhold til, at du ikke har et betalingskort?

Jeg tror, at du har en større chance for at overbevise dine forældre om, at det er en god ide, hvis du kan komme med lidt praktiske eksempler.

Det er muligt, at få betalingskort, hvor man ikke kan trække over på kortet. Det vil sige, at du kun har adgang til de penge, der står på kortet/kontoen. Du kunne måske sige til dine forældre, at det er en sikkerhed for dem, at du ikke kan bruge penge som du ikke har. I kunne måske også lave en aftale om, at de kan få adgang til at se, hvad du bruger dine penge på.

Jeg håber, at det lykkedes for dig, for det er bestemt ikke rart at føle sig udenfor.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat