Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Beskyldning for at slå

Hej børnetelefonen.

Min lillesøster på 8 har beskyldt mig for at slå hende.

Vi sad ned i et lokale og jeg sad sådan 1 meter væk fra hende så jeg havde ingen chance for at ramme hende. Pludselig græder hun rigtig højt og mine forældre har i forvejen mistanke om at jeg slår hende når vi er alene og så siger hun at det var fordi at jeg slog hende, hvilket jeg ikke gjorde! Jeg blev virkelig ked af det men så sagde de “Hun græder jo ikke uden grund” og det kan jeg godt se, men jeg slog hende ikke..

Nu tror de at jeg er syg i hovedet og fysisk straffer hende ofte, men det har jeg aldrig gjort.

Hvad skal jeg gøre for at overbevise dem om at jeg ikke er syg i hovedet og ikke har rørt hende overhovedet? Har prøvet at tale med dem, men de lytter ikke men stoler derimod på hende.
Hjælp

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Det er bare rigtig trist og forvirrende at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort. Og når det så handler om noget så alvorligt som at slå, så er det slet ikke rart at være dig. Det er godt du skriver.

Kan du spørge din lillesøster, hvorfor hun siger, du slår hende? Måske er der noget, hun ikke har det godt med, som hun ikke siger? Der kan være mange grunde til man begynder at græde, men som du selv skriver, så er der altid en grund. Nogen gange kan man så fortælle noget, som ikke passer.

Du kan også prøve at fortælle hende, hvad det egentlig gør ved dig, når hun siger sådan. Måske har hun ikke tænkt så langt. Måske vil det hjælpe?

Det er en rigtig godt, at du prøver at tale med dine forældre om det. Måske har du mod på at tale med dem igen, måske skal du vælge at tale med én af dem. Er der en af dine forældre, du taler bedst med?  Det kan være bedre at det kun er dig og en forælder, der taler sammen, uden andre omkring jer. Du kan jo fortælle eller skrive et brev om, hvad det er der sker og hvad det er de ikke ser...måske vise dem vores breve. Du kan måske også sige, at du ikke rigtig være vil alene med din lillesøster, når hun siger at du slår hende og dine forældre kun lytter til hende. Vil det være idéer, der kan hjælpe dig?

Hvis dine forældre slet ikke lytter, kan du måske snakke med en anden voksen. Måske en bedsteforælder, en lærer eller en du tænker, vil være god at snakke med. 

Det kan være rigtig rart at have en til at hjælpe med at forklare hvad er sker. Og så er det altid rart at dele sine problemer med nogen, der tror på en. En voksen vil nok også kunne hjælpe dig med flere ting du kan gøre.

Hvis du har lyst til at snakke mere, kan du altid ringe her ind på 116111. Her sidder rigtig søde rådgivere klar til at hjælpe dig. 

Venlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat