Kære 15 årige pige.
Du har helt ret, det er da helt vildt træls at have frygt for at blive vejet overfor sin mor, så det kan jeg da godt forstå at du er ked af.
Har du mon sagt til i din mor, hvordan du har det med det og at du bliver ked af det, når hun bliver sur på dig? Jeg tror ikke, din mor er ude på at gøre dig ked af det, men at hun er bekymret for dig. Hvis du fortæller din mor, at du bliver så ked af, når hun bliver sur på dig, at du nu er bange for at skulle til lægen, så tror jeg at din mor vil tænke over hvordan hun siger det til dig en anden gang.
Jeg tænker også at I måske kunne prøve at tale med lægen om vægten. Hvis du rent faktisk vejer for meget, så har din mor jo ret i sin bekymring og I kan sammen med lægen ligge en konkret plan for, hvordan du skal tabe dig. Hvad der er bedst at gør og hvordan din mor kan støtte dig, og ikke bare blive sur. Det hjælper ikke rigtigt, at nogen bliver sure, men at man hjælper så godt man kan. Hvis vægten er et stort problem, findes der også i mange kommuner steder for børn og unge, hvor man kan få hjælp til at tabe sig. Måske er det muligt i jeres kommune?
Måske lægen vil sige, at du er fin som du er, også vil din mor jo stoppe med at blive sur på dig. Men uanset, så er det ikke rart, at din mor bliver sur. Det tænker jeg er vigtigt, at din mor ved.
Hvis det er alt for svært at få sagt til din mor, så kan du jo prøve at vise hende dette brev eller skrive det i en besked til hende, så hun ved, hvordan du har det. Det kan også være, at du har en god voksen, som kunne hjælpe dig med at sige det til din mor, hvis det ikke lykkes dig at sige eller skrive det til hende?
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
